Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 79
seile var fælles for det norske og svenske digtersprog i
oldtiden. Indskriften på Djulefors-stenen i Södermanland
(Lilj. 902) meddeler först, af hvem og över hvem stenen
er reist, og läder derpå denne halvstrophe fölge:
Hann austarla
i
aröi baröi
ok a Langbaröa
landi andaöisk.
Denne halvstrophe er i en noget friere form af det
versemål, som Snorre anvender i Håttatal str. 72 og kalder
Jiinn skammi håttr. aröi, baröi er aldeles misforstået af
Dieterich Runensprachschatz; aröi er præter, af er ja plöie,
og baröi ev dat. af baro neutr. stavn (eg. kjolens
fort-sættelse i skibets stavn). Aldeles samme udtryk
förekommer i et vers, der citeres som eksempel" på ellipse
i en isländsk grammatisk afhandling (Snorra Edda ed.
AM. II, 413):
sä er af Islandi
aröi baröi.
Ligeså heder det i et vers af den orknöske jarl
Ragnvald (Orkn. s. cap. 82; Flat. II, 488):
erjum urgu baröi
ut, at MiMagaröi.
Da sölivet spillede en stor rolle i alle nordiske folks liv
og digtning, må vi finde det naturligt, at månge
poetiske udtryk, som vedrörte denne livsvirksomhed, var
fællesnordiske.
136—138. knu% knati ai un betegner altså »han
plöiede altid bölgen». Hvem dette gjælder, vise de
föl-gende ord uilin is fat »det er Vilen»; Våmods farfader
betegnes altså som en vældig vikingehövding.
De runer af den længere række, som stå efter
skille-tegnet sidst i tredje tværlinje, kan ikke dänne en
fort-sættelse af det, som er udtrykt ved runerne af den kor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
