Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 81
Hvis vi nu efter ætternes almindelige rækkefölge
vilde tage Fröys æt (den gruppe, som begynder med
runen fe) som den förste, Hagals æt som den 2den og
Tys æt som den 3dje, så vilde vi af kvistrunerne få ud:
i n i u R t f> b I i; men dette giver bogstavforbindelser, som
er umulige i ord, og her har vi altså ikke den rette
nögle. Vi få da pröve pä en anden made. Undertiden
regnedes Fröys æt som den 3dje og omvendt Tys som
den Iste (Liljegren Run-Lära s. 52); hvis vi anvende
dette, så få vi: i ni b r f m u %i. Heiler’ ikke dette kan
være rigtigt. Vi gå da över til et tredje forsög.
Isteden-for hnias og tbmlR delte man undertiden hniast og bmlfi,
så at Frö)7s æt og Hagals æt fik lige månge runer
(Liljegren Run-Lära s. 52). Dette kan vi på grund af 5te
kvistrune ikke anvende her, når vi tage Fröys æt som
lste og bmlR som 3dje æt. Men tage vi Fröys æt som
3dje og bmlfi som lste æt, så læse vi:
i n i m rf I u a i.
Herved få vi en ordform flua, som er fuldkommen
ensartet med knu% e 1. 2; dette i förbindelse med den
omstændighed, at der ikke kommer frem
bogstavforbindelser, som er umulige i ord, synes at vise, at den her
anvendte nögle er den rette.
Til stötte for den givne læsning nævner jeg, at i
de af Stephens, Oldnorthern runic monum. s. 237 f.,
læste kvistruner i Maeshowe-indskrifterne nr. 8 og nr. 18
er Fröys æt regnet som 3dje, ikke som lste, og
omvendt Tys æt som lste1). Det samme er tilfældet ved
de af Stephens s. 240 læste zVruner på Rotbrunna-stenen
*) I nr. 8 læser jeg ikke med Stephens aærlikr, der vilde være en
besynderlig skrivemåde, men ær Nkr d. e. Ærlingr. Da runen her skulde
betegnes ved angivelse af dens pläds i ætten, men der ikke fandtes nogen
særlig rune for æ i nogen af de 3 gamle ætter, så kunde æ kun
udtryk-kes ved 4de rune i anden æt, hvilken betegnelse egentlig gjaldt ar-runen.
Men for udtrykkelig at angive, at der skulde læses æ, ikke a, tilföiede
Antiqv. Tidskrift. 5. Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
