Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
SOPHUS BUGGE.
130
sætte slige kunstlerier en långvarig og hyppig brug af
runeskriftøn; men at de tidlig var kjendte, sér man
navn-lig af den omstændighed, at et handskrift i St. Gallen
(nr. 270), som henföres til 9de eller lOde århundred og
som rimelig er skrevet efter engelsk original, giver
underretning om forskjellige arter af chiffreskrift, ved hvilke
den engelske runerække lægges til grund, deriblandt en
slags kvistruner, som kaldes hahalruna (Stephens runie
monum. s. 239; W. Grimm tiber deutsche runen s. 110 f.).
Også andre handskrifter omtale disse kvistruner, således
et vaticansk handskrift fra slutningen af lOde århundred,.
hvilket kalder dem hagalrune (Germania XVI, 256). Det
er vistnok rimeligt, at runeristere^ selv har hittet på
enkelte af de kunstlerier som er anvendte i de på
Rökstenen forekommende forskjellige arter af chiffreskrift;
men det synes neppe tvilsomt, at han i det væsentlige
også her har sluttet sig til en vidt udbredt, skjönt ikke
af alle kjendt og på mindestene ifölge disses
bestem-melse sjælden änvendt skik. At lönskrift, der angav hyer
rune ved tegn, som viste, til hvilken gruppe den hörte
og hvilken pläds den indtog i vedkommende gruppe,
brugtes i England, det sér man ikke blot af det nys
nævnte handskrift i St. Gallen, men også af en indskrift
på en sten ved Hackness i Yorkshire (Stephens 467).
Den begynder med oldengelske runer, har derpå
kvistruner og endelig nederst ordet or a (bed!) i latinske
uncialer; den er derför vistnok en gravskrift.
Indskrif-terne på flere mindestene i Södermanland (f. eks. Bautil
767, 819) begynde med sædvanlige runer och slutte med
kvistruner, som hidtil ikke er læste. Med en art
chiffreskrift, som ikke förekommer på Rök-stenen og som i
håndskriftet nr. 270 i St Gallen og i andre handskrifter
kaldes is-runer,’har runemesteren Erik på
Rotbrunna-stenen i Upland (Bautil 646) skrevet sit navn.
Rökstenen giver således ikke det eneste eksempel på an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
