Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 TOLKNING AF EJJNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 141
på den döde Vämöör, på hans fader Varinn og farfader
Vilinn; fremdeles Valki(?), Rugulfr, Häisl, HærvaÖr(?).
De forhold, i hvilke Våmod i indskriften er stillet,
vil da efter den nævnte formodning ikke tilhöre den tid,
på hvilken stenen er reist, (midten eller slutningen af lOde
århundred?), men en långt fjærnere tid. Helten kaldes
folkekonge (fiaurilcR), uden at vi kan sige noget
bestem-tere om denne koi|gemagts betydning udad (i forhold til
Sveakongen) eller indad. Hans folk kaldes Reidgoter, og
han siges at heçske över Reidhavets strafad. Dette
synes, som för nævnt, at an ty de, at man ,ved oldtidens
slutning i Sverige tænkte sig Reidgoterne også som
Götalands befolkning i en tidligere periode, der da vel falder
indenfor den tid, som vi efter de jordfundne säger kalde
den a?ldre jærnalder. Sagnet og digtningen har sagtens
nævnt Reidgoterne som Våmods folk, og af sagnet er
mulig også de ham tillagte heltegjærninger tagne.
Det betegnes ikke tydelig, hvor og mod hvem den
strid stod, i hvilken Våmod fäldt; men intet antyder,
at det har været en strid mellem Göter og Svear. Han
synes at have kjæmpet mod 20 konger eller
vikinge-hövdinger, som i flere år havde holdt til i Sjæland.
Når runeristeren på stenen også har indhugget
ru-ner af den længere række, der ikke var en på hans egen
tid brugelig skrift, tör dette efter det foregående mulig
opfattes så, at man ansa disse tegn for den for Våmods
tid eiendommelige skrift. Det er da naturligt, at man
også har benyttet sig af en rigtig gammeldags
sprog-form, som den hörtes i de heroiske digte.
Hvis disse formodninger om Rök-stenen er rigtige,
må det jo indrömmes, at indskriften som
sprogmindes-mærke får et noget betinget værd. Sproget er nemlig
ikke i det hele det, som var almindeligt på den tid, da
navne. Også de stavlöse Helsinge-indskrifter fra kristelig tid indeholde
månge mandsnavne med et ældgammelt præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
