- Project Runeberg -  Norge fremstillet i tegninger /
195

(1848) [MARC] Author: Peter Christen Asbjørnsen With: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N o r (I k a p.

–––-

\

imf Professor Keilhaus „Reise i Ost- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spidsbergen, i Aarene 1827 og 1828
anföres Fölgende om den berömte Forfatters Besög paa Nordkap.

Om Morgenen tidlig den 1ste August steg jeg i en Baad og naaede snart Hornvigen, en liden Bugt indenfor Hornet paa
den östlige Side af Nordkap. Her er det bedste eller saagodtsom det eneste Landingssted ved dette famöse Forbjerg; men
Bugten er saa let indskaaret mellem steile Fjeldmasser, at heller ikke den i haardt Veir, og især ved östlig Vind, tillader nogen Landing.

Hornvigen var ingenlunde saa vild og ufrugtbar, som man kunde være tilböielig til at tænke sig en saadan Plads. Næst
Fjærestenenes Bord var den omgivet af höie, frodige Strandplanter; ovenfor fulgte en for delte Sted virkelig overraskende rig
Vegetation af Græs og blomstrende Urter samt nogle låve Vidier. Buglens steile Sider bestaae af gruusblandet Jord og Fjeldras, som
næsten uafbrudt er bedækket med Grönt.

Den eneste, möisommelige Opgang, jeg fandt, var i og ved en Bæk, der löb frem under en i et Skar överst oppe liggende
Snefond, og som derpaa rislede ned mellem Fjeldraset og paa et Par Steder faldt ud over den blottede Klippe, samt endelig
forsvandt under de nedstyrtede Stene og Gruusdynger, forend den naaede Bugten.

Naar man har naaet den nysnævnte Snefond, er man snart ude af Hornvigens Kjedel, og kommer op paa Platformen. Efter
faa Skridt befinder man sig nu paa den störste Höide, som er en fuldkommen Flade, jævn, haard og tör, saa at man gaaer derpaa
ganske som paa et feiet Gulv. Den dannes af næsten vertikale Glimmerskifer-Skikter, der ere afskaarne i en fuldkommen lige Höide,
og hvis udgaaende Egge dels ere afslebne af Tidens Virkninger, dels udjævnede med fiin, i Rifterne mellem dem fast pakket Gruus.

Endogsaa paa denne torre og af Stormene, Sne- og Regndrevene pidskede Grund voxte nogle Fjeldplanter. Barometret
angav Platformens störste Höide til 976 (943) Fod over Havet, og Fladens yderste Rand, hvorfra Forbjerget i eet Sæt styrter sig i
Soen, er ikke 10 Fod lavere. Fjeldvæggen er her tildels udoverhængende; staaende paa Randen saa jeg, at den gik noget frem
omtrent paa Midten af Höiden; men fra dette Bryst faldt Oiet lige ned i Havel, hvis Brændinger imod Bjergfoden hörtes dumpt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:50:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apctcnorge/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free