- Project Runeberg -  Norge fremstillet i tegninger /
196

(1848) [MARC] Author: Peter Christen Asbjørnsen With: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dybet, men ikke kunde sees, da de laae maaske endog indenfor det Punkt, hvorpaa jeg stod. Under den fremspringende Deel af
Fjeldvæggen svævede Söfuglene frem og tilbage, og den Linie, hvorefter jeg saa ned paa dem, stod lodret paa de horizontale
Kredse, som de syntes at beskrive i deres Flugt.

Ellers skal man paa Nordkap söge forgjæves efter noget Under. Selv Nydelsen af den forfængelige Tanke, at man her
befinder sig paa Europas yderste Spidse, beröves man ved at see mod Vesten. Paa denne Side ligger nemlig, i omtrent en
ottende-deel Mils Afstand, en anden Landpynl, som virkelig stikker sig lidt længere ud imod Nord; men den er lav, og falder ikke de
Sö-farende saaledes i Öinene som det höie Nordkap. Mine Ledsagere kaldte denne Landpynt Knivskjæl-Odden. Jeg har ellers ogsaa
stödt paa Benævnelsen Knæskjærnæs, der nærmer sig Knöskanæs, et Navn, som Schöning paa Kartet over det gamle Skandinavien
har sat ved Nordkap. —- Ifald de Gamle gik denne Vei udenom Mageröen, saa kunde maaske Gjesvær ved Mundingen af
Tuefjorden være det Geirsvær, hvor Thorer Hund dræbte Karl af Langö; Geirsvær, hedder det i Snorro, er det förste Bryggelede for dem,
som komme nordfra, d. e. fra Finmarken og Bjarmeland.

Saa meget er vist, at ogsaa denne Udkant af Verden har været Vidne til Tidens Omskiftelser. Engang var det Nordens
Konger og Stormænd, som færdedes til Gandvigen for at drive Handel, men, barbarisko som de vare, ikke mindre for at plyndre Folk
og Guder. Nu, da det er England, som kjöbslaaer paa Vinaa Bakke, beseiles Nordkaps-Havet af store britiske Handels-Flaader. Fra
Fjeldene ved Mehavn saa jeg en Dag 12 engelske Skibe krydse i Söen udenfor Nordkyn, og en anden Dag paa min Reise til
Vardö, talte jeg paa engang ikke mindre end 60 Skibe under britisk Flag for fulde Seil til Archangel.

Vort Billede fremstiller et af de mest maleriske Partier i Nærheden af Nordkap. Vældige, höitopragende, overhængende
Klipper og Steensöiler, furede, splittede og sönderrevne i Toppen, glatslebne i Havbrynet ved Nordhavets Vælde, evindelige Uveir og
Isslag, omsvævede af Taagebælter og Fuglesværme, se dette er Polarsonens Kystkarakteer i disse Egne. Havets stille Flade opfanger
Fjeldenes og Himlens glödende Farver, dæmpede gjennem Taagedunkelheden, og Midnatssolen staaer som et Guldskjold i Horizonten.
Ogsaa dens Glands er dæmpet, og Öiet blændes ei ved at stirre mod dens skarpt begrændsede Skive, hvis Reflexer i Spirallinier
slynge sig henover det gjennemsigtige Hav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:50:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apctcnorge/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free