Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Den akademiske Ungdom blev først greben af den nye Be
vægelse. I Stedet for at fordybe sig i Fortidens Retsbrud og Bryd
ninger hejste Nordens Studenter Fremtidens Fane under Parolen:
Fred, Frihed og frugtbart Samarbejde mellem de 3 nordiske
Brødrefolk. Det første svensk-danske Studentermøde blev afholdt
i Uppsala i 1843. Men allerede 2 Aar senere i 1845 samledes Stu
denter fra alle 3 Lande i stort Antal til et skandinavisk Studenter
møde i København. Saa kom den for Danmark heldige Krig med
Tyskland i 1848—50, og midt under Krigen gennemførte vi Juni
Grundlovens Vedtagelse, der vakte et stærkt politisk Frihedsrøre
i Sverige og Norge. Derefter fulgte i hurtig Rækkefølge nye nor
diske Studentermøder, 1856 i Uppsala, 1862 i København, 1869 i
Kristiania og 1875 i Uppsala. Begejstringen for den skandinaviske
Samlingsplan var varm og ægte, men den kulminerede i 1856,
da Oscar I og Frederik VII aabent støttede Bevægelsen. Efter
1864 aftog Studenterbegejstringen i Styrke. Danmarks ulykkelige
Krig, der endte med Tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg,
kølnede i alle 3 Lande midlertidigt Interessen for Samarbejdet.
I Danmark følte man sig dybt skuffet, fordi den forventede mili
tære Støtte fra Sverige og Norge var udebleven. I Sverige og
Norge følte Skandinavismens Akademikere sig i Uoverensstem
melse med deres tidligere Standpunkt, fordi Støtten ikke var
bleven ydet. Det bør dog med Tak erkendes, at svenske og norske
Frivillige i et ikke ringe Antal med Hæder deltog i begge Krige
Side om Side med deres danske Kammerater.
De skandinaviske Tildragelser i 1863—64 bedømmes i Dag i
alle 3 Lande under andre Synspunkter end den Gang. Man tæn
ker nu klarere, fordi man ser mere. Kunde vi i Dag se 50 Aar
frem i Tiden, vilde ogsaa mange af vore nuværende Handlinger
og Beslutninger blive formede anderledes. Det er, som Macaulay
og andre Historikere med Styrke har fremhævet, altid en Fejl
efter Nutidens Tænkemaade at forme Domme over Fortidens hi
storiske Tildragelser. For at bedømme disse rigtigt, maa man
sætte sig meget nøje ind i hele det Milieu, der skabte Fortidens
politiske Situationer. Gør man det for det skandinaviske Spørgs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
