Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
niaals Vedkommende, finder man undskyldende Forklaringer
baade for Danmarks og Sverige-Norges Optræden før, under og
efter Krigen i 1864.
Saa tidligt som i 1860 havde den svenske Friherre Carl Raab
klart og tydeligt paavist den bristende Logik i Danmarks Politik
over for Hertugdømmerne. Raab hævdede i sin Egenskab af
praktisk Skandinav, at Nationalitetsprincipet var Grundvolden
for enhver skandinavisk Stræben. Danmark burde derfor ej alene
give Afkald paa sine tyske Provinser, Holsten og Lauenborg, men
ogsaa resolut ofre den tyske Del af Slesvig, saaledes at Nationa
litetsgrænsen blev afgørende for Ordningen af det dansk-tyske
Mellemværende. Allerede i 1848 havde den engelske Regering
gennem sin Gesandt i København anbefalet den samme Løsning,
og i 1864 gentog England sit vel mente Forslag. Men i Danmark
førtes Kampen mellem Helstatsmænd, der vilde bevare Hertug
dømmerne under den danske Krone, og det ejder-danske Parti,
som var villig til at nøjes med Bevarelsen af hele Slesvig. Skandi
navismens mest indflydelsesrige og højest begavede danske Fører,
Carl Ploug, hævdede, at al Tale om Slesvigs Deling og en skandi
navisk Forbindelse i samme Aandedræt var absurd. Og det dan
ske Folks store Flertal var enig med Ploug. Sverige og Norge
forholdt sig passiv under Krigen. Og i Dag har Danmark intet
højere Ønske end at se Nationalitetsprincipet respekteret af Tysk
land i Nordslesvigs danske Distrikter.
De her i Korthed skitserede Forhold har fremkaldt en hel
skandinavisk Litteratur. I Bøger, Pjecer og Tidsskrifter ydes der
vægtige Bidrag til Forstaaelsen af de ledende Diplomatens og
Politikeres Bevæggrunde. Og som altid er der store Uoverens
stemmelser i Skildringen af hver enkelt Episode, men Slutnings
resultatet af en fordomsfri Analyse af det foreliggende historiske
Materiale fører for Hovedpunkternes Vedkommende til en Fri
kendelse af de anklagede Statsmænd i alle 3 Riger. Al Tale om
en bevidst svigagtig eller uærlig Optræden fra nogen af Siderne
savner faste Støttepunkter. Dette ses bedst af de nye Indlæg i
den gamle Strid. I 1900 udkom: «Skandinavismen", historisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
