Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AE er
store forhold — var stilheten og det bitte smaa ved
alle begivenheter. Likesom der var noget net og pynte-
lig ved de lave stuer, saaledes var der ogsaa noget net
og pyntelig ved hver eneste dag som slog sine øine op
derinde og atter lukket dem. Selve dagens lys blev
fordelt smaat og pent gjennem de smaa vinduer, som
delte det op i smaa like store stykker og ordnet dem
paa bord og gulv. Ved maaltiderne sattes der frem et
broget service og glas som man aldrig nu saa maken
til, ja selve maten, som dame Siebenmann bar ind, var
uskyldig og gammeldags, og hun øste smaa portioner
op til ham og gamle Stillfried, Glassene skjænket hun
bare halve med vin, og sit eget nippet hun til. Paa
samme maate som hun tilmaalte maten og vinen, til-
maalte hun ogsaa herrerne bynyt. I smaa mængder.
Apotekeren hørte paa hende som en der hører en lokal-
avis bli forelæst — man ler indvendig over det man
hører.
Frøken Hermine var nu paa tredje aaret i hans
tjeneste. I den store by hadde han igrunden neppe visst,
hvorledes hun saa ut eller hvilke særlige egenskaper
hun sat inde med. Men her var hun som et billede for
sig i den billedbok som dette Weltwil var for ham.
Han saa paa billedet og opdaget til sin moro mange
komiske træk.
En dag uttalte hun sig om stedets kvindeverden
og deres gifting.
«Hvorfor har De ikke selv giftet Dem?» spurte da
hr. Eusebius.
Frøkenen rødmet og var litt saaret. Saa sa hun
kort. «Ingen vil vel fortælle alt».
Hr. Eusebius lo i skjægget. Om hans husdame
kanske hadde forsømt leiligheten i sin ungdom, nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
