Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hentet paa apoteket, hadde rigtignok ikke hjulpet, men
han kunde nu allikevel spørre en gang til, om der ikke
kunde findes noget andet. Og han hadde trang til at
spørre en gang til.
«Vil De ikke komme ind et øieblik,» spurte han.
Eusebius gik hen til den lille haveport, og Råber
kom ham imøte og førte ham ad en liten omvei rundt
bedene og ind i lysthuset.
Maria vendte litt paa hodet.
«Det er den nye apotekeren,» oplyste hendes mand.
Hun nikket neppe merkbart og sa med svak haab-
løs stemme: «Jasaa — ja — men det hjælper ikke det
De har git mig heller.»
«Det kan vi ikke si endnu,» sa manden likesom
undskyldende, «Du har jo ikke brukt det saa længe.»
Konen sukket. «Aa jeg vet det saa vel — aaja
— jeg vet det saa vel. — Hvem skulde vel kunne
hjælpe mig?»
Det var den stille, sutrende utaalmodighet hos men-
nesker som har været syke i aarevis.
«Deres mand har ret,» sa Eusebius. «Man maa gi
tid. Der er mange mediciner som ikke virker saa-
snart.»
Hun slog øinene ned. De stod fulde av taarer.
Søn og datter kom nu frem klædt til at gaa ut.
Georg, tyve aar gammel og allerede paa fabrikken
med sin far, og Christine, den =attenaarige datter.
Råber fortalte hr. Eusebius dette, da de kom. Det var
to saa sterke, sunde unge mennesker, at man fristedes
til at tro de hadde tat al livskraft fra den svake mor. Den
unge mand var tætbygget og lys og hadde dette tung-
vinte lag alle faar som haandterer jern og hammer.
Datteren var en frisk og vakker ung pike. Hun saa litt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
