Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
affektert ut og der var noget altfor frit i hendes væsen,
som ikke var til hendes fordel, skjønt man gjerne lot
blikket hvile ved den unge kjække skikkelse og det
blomstrende ansigt. Den tarvelige, litt slitte dragt viste
at forældrene levet i knappe kaar, en høist moderne hat,
som hverken i fagon eller i farve passet til det andet,
viste at hun yndet det utfordrende og hadde anvendt en
eller anden uventet indtægt til at fiffe sig vel meget.
«Nu — hvorhen?» spurte Råber.
Sønnen undgik hans blik og trak paa skuldrene
uten at svare; men Christine henkastet i en utfordrende
tone: «Vi skulde ned i forsamlingshuset og se, hvordan
det gaar for sig der.»
«For et tøv,» knurret faren. <«Det faar dere la
være.»
Hr. Eusebius hadde paa sin vei gjennem byen set
opslag om et socialistmøte i forsamlingslokalet.
«Jeg vil ikke vite av det,» sa Thomas Råber barsk
og kort. «Vi har aldrig været med paa slikt noget før,
og jeg vil det ikke herefter heller.»
«Men det kan jeg ikke forstaa,» sa Christine og
brettet paa læben.
«Aa la dem gaa,» lød nu en begrædelig stemme.
Morens nerver var blit ømfindtlige gjennem den lange
sygdom, og hun var likesaa forpint av de andres høie
stemmer som av selve diskussionen.
Eusebius sat med korslagte armer og benene ut-
strakt. Hans næsebor dirret paa en forunderlig maate
— som hos et veirende dyr.
«Der blir bare utilfredshet av det,» indvendte
Råber.
«Kanske vi kan hente os tilfredshet herhjemme?»
spurte datteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
