- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
112

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

== MLD

«Saa kan vi jo la dette gjælde for en forlovelse,»
sa Blochinger og grep med den frie haand Meielis høire ;
men hun la venstre haand paa Christians, saa de kom
til at danne likesom en ring. Der var ingen av de tre
som ikke i denne stund hadde en høitidelig følelse.
hjerterne svulmet hos dem alle av gode tanker, gode
forsætter. Uvilkaarlig kom de nu til at tale om, hvor-
ledes forlovelsen skulde bekjendtgjøres og de foran-
dringer i huset egteskapet nødvendigvis vilde medføre.

Der gik en egen bæven gjennem Christian, da hun
tok sin haand til sig. Noget saa fint som Meielis fingre
hadde han aldrig rørt ved før. Men til syvende og sidst
forhøiet disse følelser kun hans glæde over at den elsk-
værdige unge pike skulde komme og bli hos dem be-
standig. Og efterhaanden var de kommet i den stem-
ning alle tre, at de begyndte at spøke med Meielis alder.
Saadan en ung stedmor for Christian!

Men Marie Rutschmann sa, at hun vilde bli over-
maade streng og holde sin hr. søn meget knapt, og
Christian truet med, at han nok skulde vise for en slarv
han var. Han kom til at sitte paa vertshusene sent og
tidlig. Hun skulde nok faa sin fulde hyre med ham.
Tilslut reiste de sig og viste Meieli om; først i huset,
siden rundt paa gaarden. De blev derved likesom endnu
bedre kjendt, og denne lyse stemning var vel grunden
til, at bryllupsdagen blev bestemt, endnu før Maries av-
reise. Smilende og enstemmig satte de den saa tidlig
som mulig.

Christian vilde la faren gaa alene med sin forlovede
til stationen, og han selv hadde jo ogsaa dagens arbeide
at utrette. Derfor fulgte han dem kun et stykke ned-
over bakken, og tok der hjertelig og glad avsked med
dem. Hverken Meieli eller han kunde hjælpe for, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free