Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 138 —
ton med et forfatternavn han ikke kjendte. «Indhøst-
ning» het den. Han begyndte at læse; og snart var
han fængslet. Det var bare et stemningsbillede, en skil-
dring av en sommerdag, altsaa et meget behandlet tema,
men op av de trykte spalter steg der sol og sommer-
varme, duft av korn og sagte viftende vind. Røde val-
muer brændte mellem kornet, og høstfolkene svang de
blinkende sigder. En gut og en pike stod ved aker-
kanten, og kjærligheten summet en halvt længselsfuld,
halvt drillende visestump, som blandet sig i alt som-
merens surr og nyn. Det var ikke bare julidagens glød,
det var ogsaa hjerter i brand som møtte en i den lille
føljetonstump.
Hr. Eusebius kastet nok et blik paa navnet. «Felix
Weiser». Han strøk sig over panden og tænkte efter:
«Felix Weiser?»
Da kom dr. Schwarz let og lydløst i døren, og let
og lydløst lukket han den bak sig. «Undskyld, høist-
ærede, at De maatte vente.»
«Tiden har ikke faldt mig lang,» svarte hr. Eu-
sebius. «Hvad er det for en ny medarbeider De her
har?» Han rakte frem avisen.
«De synes om den?»
«Udmerket |»
Dr. Schwarz stod ved bordet og saa igjennem nogen
papirer. «Jaha!» sa han langtrukkent, «litt Bøcklin-farve,
litt Marlitt-sentimentalitet, dertil en smule dristighet som
ved første blik tar sig ny ut. Jo, det er nok en blan-
ding som vil falde i smaken en stund.»
Han satte sig.
«Der har vi kritikakleren,» sa Eusebius med et kjø-
lig, overlegent smil.
Dr. Schwarz sendte ham et muntert blik gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
