Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 151 —
den ikke fort nok kom sig unda. Den var ikke over-
kjørt, men maatte være blit rammet av en eller anden
del av vognen. Råber kom nu til og tok dyret op.
«Kanske jeg kan gjøre noget for den,» sa hr. Euse-
bius og slog følge med arbeideren bort til huset. Han
svarte ikke. Han snakket bare med hunden. «Saa, saa,
lille Ami! Saa, saa! Nu faar vi se hvad det er.»
Han gik foran apotekeren ind i gangen som var
svakt oplyst. «Mor er i stuen, vi faar gaa hit,» sa han
og støtte døren til kjøkkenet op.
Det var et temmelig stort rum med murstens gulv.
Under taket hang en lampe. Midt paa gulvet stod et
stort, hvitskuret furutræs bord. Der sat Georg, sønnen,
med en tallerken suppe foran sig. Ung, sterk og vakker
stod Christine borte ved komfyren og passet en steke-
pande. Hun hadde helt opbrettede ærmer, og armene
var blændende hvite og herlig formet. Et baand om
halsen og det smukt opsatte haar gav hende et præg
av at være pyntet, selv herhjemme. Da de fik se hun-
den paa farens arm, reiste Georg sig hurtig, og de kom
begge hen til ham.
Thomas Råber bar dyret hen til lampelyset. Den
rørte sig ikke mer. Der silet blod ut av munden.
«Det tænkte jeg,» sa den gamle i en indætt tone.
Han la den døde hund fra sig borte i et hjørne, og da
han reiste sig igjen, klapret tænderne i munden paa ham,
som om han frøs.
Hr. Eusebius bøiet sig over dyret. Ogsaa han saa,
at her var der intet at utrette.
«Hvordan er dette gaat for sig?» spurte Georg.
Han hadde det samme tunge væsen som faren, men han
var mere opfarende og saa litt raa ut. Christine hadde
taarer i øinene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
