Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var som et symbol. Det spraket ogsaa i en anden ild
som endnu bare ulmet hemmelig.
Christine var gaat tilbake til komfyren. De to mænd
blev sittende ved bordet, men snakket ikke sammen.
SEKSTENDE KAPITEL
Hr. Eusebius stod i skjortærmerne paa sit arbeids-
værelse og saa ned paa gaten. Det var lørdag, og luften
var fyldt av klokkeklang. Frisøren, Julian Zopf, og pølse-
makerens kone, fru Meier, stod begge i dørene til sine
forretningslokaler og ventet paa noget. Weltwillerne
holdt gjerne kraaketing, naar der var noget mer eller
mindre vigtig paafærde. De fleste mennesker stod dog
der, hvor veien dreiet av til kirken. Kapellan Meisz og
hans unge frue kunde fra sine vinduer ha gaat hen over
hoderne paa den forsamlede mængde.
Det dirret i luften av ringingen med kirkeklokkerne.
Kanske var det noget eiendommelig ved vinden at de
fortonet sig mere som bølgende bevægelser end som
toner. Hr. Eusebius hørte ikke egentlig nogen ringing,
men det bruste og bølget og strømmet. Klokkerne i
den lille Fruekirke hadde en skjøn og sterk klang.
Apotekeren støttet panden mot vindusruten. Klokke-
klangen vugget ham ind i en drøm. Det lød for ham
som var det havet han hørte. Samtidig var det som
om han følte hjerteslaget i denne lille by, og atter som
bar den uuttalte tanker imot ham, tanker som han for-
nam og forstod. Der dukket ansigter op for hans indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
