- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
158

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 158 —

blik. Han forestilte sig domherren, hvis fornemme gamle
embedsbolig han saavidt kunde skimte paa den anden
side av gaten ved siden av den ærværdige St. Ursula-
kirke. Han syntes han stod ved vinduet — forsigtig,
saa at han nok kunde se, men ikke selv blev set. Han
saa det kloke, haarde, viljesterke ansigt. Om den smale
mund et uttryk av irritation, Den protestantiske menig-
het i Weltwil vokset stadig. Domherre Achermann
kunde umulig negte det; men han saa det ikke gjerne,
og lot ingen merke at han saa det. Ja, og der stod
hans embedsbror, provsten, paa prækestolen i Kors-
kirken og talte for et brudepar. Fritz Blochinger, manden
oppe i Paradiset, var av den gamle skole. Han hadde
valgt den gamle prest til at vie sig og sin unge brud.
Kanske stod kapellanen ogsaa ved sit vindu og saa paa
optoget. Egentlig skulde han være i kirken, ti den ene
embedsbror pleiet altid at bivaane den andens embeds-
handlinger, men det het sig at der hersket en smule
spænding mellem provstens hus og kapellanens i den
senere tid. Men saa sat til gjengjæld ganske sikkert
Rosalina i sin stol. Rosalina! Hvitklædt, slank, sterk
og brun! Men ikke alt liv i lille Weltwil gik gjennem
Kirkegaten. Ubekymret om festen lot fabrikant Schup-
piger sine skorstener ryke, og Thomas Råber og hans
søn stod med skruestikken, og hjemme laa den syke
kone, undertiden stønnende, undertiden stille som en
død. Datteren var vel hjemme hos den syke mor, men
tankerne hadde den unge, livstørstige Christine nok
andetsteds. Paa Weltwiler-Tidendes redaktionskontor sat
dr. Schwarz. Han arbeidet — læste — sat med haand
under kind og læste et manuskript av Felix Weiser. Og
kunde ikke andet end finde at det var godt, og hadde
dog et hemmelig ønske om at det ikke maatte være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free