Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 168 —
anden grund til at gaa ut; kanske den samme som
gjorde at han altid kom litt sent til maaltiderne.
Men en søndag kom, da husets søn blev hjemme,
for det første fordi han ikke visste, hvor han vilde hen,
for det andet fordi han hadde en følelse av at han
kanske netop ved stadig at være borte kunde saare
forældrene.
«Hvad tar vi os nu til i eftermiddag»? spurte Fritz
Blochinger som sedvanlig, og da Meieli løftet litt paa
ansigtet og saa paa Christian, og da han nølende sa: «Ja,
jeg har ikke noget særskilt», da utbrøt han: «Se det
var jo udmerket, at vi kunde faa ha dig hjemme en-
gang». Og han bad da at hans kone vilde ha kaffen
færdig like efter middag, saa vilde de alle tre sætte sig
foran huset, og han og Christian vilde faa sig et slag
kort, saan som saa ofte før.
«Hvem vet om ikke du ogsaa kunde lære det», sa
Blochinger spøkende til Meieli, hvorpaa hun i en munter
tone svarte at saa stort trodde hun virkelig om sig selv.
Hun hadde set saa meget kortspil som opvartningsjom-
fru at hun nok kunde spille med allerede nu. Men da
saa mændene vilde ha hende med, vægret hun sig og
blev alvorlig og sa hun likte ikke at se kort i kvinde-
hænder. Denne tilbakeholdenhet passet saa godt til hele
hendes stille væsen. Da de saa hadde tat sin plads
foran huset, satte hun sig hos dem med sit heklearbeide
og førte heklenaalen med sirlige, slanke fingre. Hun
hadde en sort kjole paa med heklede blonder om hals-
og haandlinning. Alt ved hende var enkelt og sirlig.
Hun undgik ængstelig alt som var paafaldende. Hun
skjænket kaffen og spurte, om den var god. Ret som
det var, bøiet hun sig fortrolig hen mot sin mand og
saa i hans kort. Undertiden gjorde hun sin bemerkning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
