- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
167

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 167 —

visste ikke selv at de alle forberedte sig litt til for-
nøielsen. Mændene roste Meielis kokekunst og så at
de aldrig i sit liv hadde hat det saa godt, og hun paa
sin side gjorde sig en glæde av at sætte forskjellige
slags smaa lækkerbiskener for dem. Kanske hadde det
ogsaa været noget rart for dem at holde hus alene med
piken, og de merket nu med glæde, at der i huset var
endnu renere end før; deres klær var mnettere efterset,
og i stuen kom der smaa forbedringer, litt pynt som
glædet dem. Alt dette gjorde de stort væsen av, mens
de sat sammen tilbords. Og saa hadde de ogsaa saa
meget at fortælle. De hadde jo kjendt hinanden saa
kort og kunde fortælle hinanden fra fortiden, som oftest
noget morsomt, men ogsaa det som hadde været tungt.
Og faldt det saa, da var Blochingers stemme sterk og
alvorlig, mens Meielis var bløt og stille, saa det var vel-
gjørende for mændene at høre hende. Hvad under da
at saavel latteren som overensstemmelsen i det alvorlige
skapte gemytligheten i dette hjem. Det var for alle tre,
men mest for mændene, altid for tidlig, naar de atter
skulde ut til arbeidet. Som maaltiderne, saa var aftnerne,
og nu hændte det ofte, at far og søn begyndte at
tale om forretninger akkurat som før — en mark som
skulde tages op, et dyr som skulde sælges, en handel
som skulde avsluttes. I begyndelsen hørte den unge
kone nok paa i taushet. Men hun holdt overalt øine og
ører flittig aapne, lærte meget som hun før hadde været
fremmed for, og snart blev hun ogsaa spurt om sin
mening av sin mand. Saavel Christian som han selv
hørte gjerne hendes rolige, beskedne svar.

Søndagene var stille. Om formiddagen gik de i
kirke. Om eftermiddagen fandt Christian altid en eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free