Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 198 —
smaa hemmeligheter og at Sylvia blev kjøligere mot
ham. Theodor gik ogsaa op og hilste paa Silvias for-
ældre og blev venlig mottat. Det fik Richard høre om.
Og da trak han sig endnu mer tilbake i sig selv og
trængte sig aldrig mer ind mellem dem. Heller ikke
danset han mer med Silvia, hvis hun ikke selv inklinerte
for ham, av medlidenhet eller fordi hun fik det indfald.
Men brødrene var ofte uenige nu, og Richard hadde for
det meste skylden. Han undgik Theodor. Kunde han
gjøre ham noget imot, saa gjorde han det, ti han var
ikke herre over sig selv og det som gjæret inde i ham.
Engang flenget han med vilje en bok som tilhørte
Theodor. Han blev spurt, om han kjendte noget til det,
og løi og sa nei. Siden kastet han sig i en stol og
graat — graat halvt av raseri, halvt av fortvilelse, graat
like saa meget over sig selv som over alt andet. Ti
endnu holdt han meget av Theodor, men bitterheten tok
magten fra kjærligheten. Hvorfor hadde den anden
alt? Hvorfor gik alt saa godt for ham? Hvorfor —?
Silvia — Silvia —!
Moren saa alt og levet alt med. Hun visste ikke
sin arme raad. Naar faren merket noget til det, slog
han med næven i bordet, skjendte og gjorde galt
værre.
Fru Anna talte til hr. Eusebius, som nu var en
hyppig gjest i huset. «Det er som et gnavende saar,
som æter sig videre. Det blir stadig værre og værre
mellem gutterne, og jeg vet mindre og spdee hvad jeg
skal gjøre».
Hr. Eusebius Fuchs saa paa fru Anna og svarte:
«Jeg sier Dem, det er den orm som gnaver paa alt
levendes rot».
Hun la ofte armene om begges skuldre. Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
