- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
197

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 197 —

saa hun kom Richard ganske nær. Saa viftet en mild
luftning, en rose duvet paa stilken, stjernerne kom
tindrende frem, eller der skedde noget andet vidunder-
lig, og alt var som fortrollet. Og om det nu var rent
likegyldige smaating hun pludret om, kanske dumt under-
tiden, saa syntes dog begge disse unge i sin ophøiede
stemning at det var rent vidunderlig.

Men Silvia følte det samme i Theodors selskap som
i Richards. Og Theodor var ikke kantet og ubehjælpe-
lig, og heller ikke sky som Richard. Han hadde noget
friskt og freidig ved sig, og var ikke bange for at si
det store ord. Han røkte, og engang tok han sig en
seidel øl paa en friluftsrestaurant, uten at ha lov til det.
Naar Silvia Manstedt lot sine øine lyne imot ham, slog
han ingenlunde sine ned, men holdt tappert stand med
sit blik. Han trykket ogsaa hendes haand rigtig fast,
og naar han fulgte hende hjem fra danseskolen, hændte
det nok at han la armen om livet paa hende.

Engang — og det var endda i de aller sisste dage
— hadde han fulgt hende like ind i gangen, og da
hadde han pludselig kysset hende paa kinden, og skjønt
han løp sin vei med det samme og blev rød helt op
under haarroten, da de næste gang møttes, saa var dette
dog noget nyt og stort og epokegjørende for den unge
pike, og naar Theodor var tilstede, saa hun ikke længer
Richard.

Men Richard hungret efter hende uten at vite det.
Han snek sig efter hende mere forknyt end nogensinde.
Han var ulykkelig, naar hun ikke saa ham, og naar
hun saa ham, men ikke brydde sig om ham. Han hadde
skarpe øine og forstod snart at det var broren som stak
ham ut. Han følte de spindelvævagtige traade som
spandt sig mellem Silvia og broren. Han opdaget deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free