Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 290 —
«Jeg vet det, men jeg kan ikke hjælpe det,» svarte
han.
Fru Anna overveiet. Han hadde ret. De tusen
smaa fine ting i livet var sterkere end han. «Du vilde
heller være et sted alene?» spurte hun.
Han trak paa skuldrene. «Det vil vel far ikke høre
noget om, og hvad hjælper det vel?»
I det samme fik de øie paa Theodor som gik og
saa efter dem. Richard blev rød. Nu skulde han atter
bli vidne til at han fik skjend. Han gjorde en ul
kaarlig bevægelse for at fjerne sig.
Moren saa det og blev nedstemt. «Jeg skal snakke
med far», sa hun litt utaalmodig og forlot ham.
Han blev staaende hvor han stod. Langsomt slog
han øinene op og saa efter hende. Han hadde det ind-
tryk at moren gik fra ham, fordi Theodor kom. Gud
vet hvor den tanke kom fra. «Der hvor han er, er du
ingenting,» skrek det indi i ham. Atter steg blodet ham
til hodet.
Fru Anna mødte Theodor og vilde gaa forbi ham.
Han spurte: «Har du snakket med Richard ?»
Hun nikket, og idet hun gik forbi, strøk hun ham
gjennem det brune haar med en halvt kjærtegnende,
halvt smertelig bevægelse. «Kanske maa du reise alene
til skolen,» sa hun.
Richard saa alt. Hvor de kunde være kjærlige mot
hinanden, mor og Theodor !
Hænderne knyttedes uvilkaarlig.
Der kom Theodor hen til ham. Han vilde nok fre-
den, men samtidig følte han sig ophøiet over broren, idet
han nu atter kunde føre bevis for hvor ganske ander-
ledes han selv kunde rose sig av forældrenes tilfredshet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
