Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvorfor vil du ikke med til skolen?» spurte
Theodor.
«Hvad mener du?» svarte Richard.
«Jo mor sa det.»
Det gik Richard som et stik gjennem hjertet. Hvor-
for hadde moren sagt dette?” Hadde Theodor saa stort
krav paa hendes fortrolighet? Han lo kort og haanlig.
Det blev hans svar.
Men nu blev Theodor sint. «Aa vær ikke saa over-
legen. Det — det har du ingen grund til.»
Det lød foragtelig, og han vendte ham ogsaa ryggen
med det samme, og gik fra ham med fri, svaiende gang.
Da kokte der et blindt raseri op i Richard. Han
— han der! Hvorfor maatte han ha alt og han selv
intet! Og nu haanet han ham ogsaa!
Det brændte i panden og i øinene. Han var ikke
sig selv mægtig og visste ikke hvad han gjorde. Hans
raseri søkte et avløp.
Den lille kisvei han stod ved var kantet med styk-
ker av utilhugget granit. Han rev et op av jorden med
begge hænder og løp efter broren. I nogen avstand
kastet han det efter ham.
Theodor hørte ham ikke, men vendte sig i samme
øieblik og fik stenen like i skulderen.
Faren hadde staat ved vinduet og set det hele.
Theodor faldt ikke, skjønt stenen rammet ham kraftig
nok. Han tok sig til skulderen og kunde ikke holde
taarerne tilbake, saa ondt gjorde det.
Richard blev staaende bommende stille. Raseriet
i hans ansigt vek plads for en navnløs angst. Kanske
var det fordi han hadde set faren, kanske fordi brorens
smertelig fortrukne ansigt gjorde ham nøktern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
