Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 299 —
vænne den som allerede er forkjælet av lykken. Og saa
blev Luzia ikke nævnt.
Men med det manglende pennestrøk dengang var
saken ikke avgjort. Den blev en pine for ham, og flere
ganger var han paa nippet til at forandre sin bestemmelse.
Ogsaa iaften beskjæftiget dette spørsmaal ham. I
den slummertilstand han befandt sig, hadde han milde,
venlige tanker, og det var som om regnets regelmæssige
sildring dannet akkompagnement til disse gode tanker.
Han saa Luzia, som engang hadde været i hans hus, i
behagelige omgivelser, uavhængig av bekymringen for
det daglige brød. Av det han hadde git dem, bygget
de sig op en sikker velstand. Han hørte hvordan hun
ofte talte om ham som en god mand. Det gjorde ham
godt at smaadrømme om dette. Han foldet uvilkaarlig
de hvite hænder. Om han hadde kunnet hjælpe andre,
hvem var det at takke? Gud den almægtige !
I provstens troende sjæl lyste der med ett et stort lys.
Han begyndte at tale med sin Gud som saa ofte før.
«Min Gud, du har ment det godt med mig og du har
velsignet mit hus rikelig.»
Og atter kom der en stor længsel over ham efter
retfærdighet; og han bad: «Min Gud, la mig ikke være
liten».
Pludselig overvældedes han av angst. Hvor søvnig
han var. Om — om — var det mulig at han var saa
nær den evige søvn? Der kom andre tanker. Testa-
mentet! Han vilde til at rope paa Rosalina, som sat i
sideværelset. Hun maatte straks sende bud efter nota-
ren. Han vilde at Luzia — nei begge — hendes mand
ogsaa — han vilde betænke dem — av et godt hjerte
vilde han betænke dem. «Min Gud, du skal se at jeg
søker at tjene dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
