Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da — som en sort sky for det gjennem de gode, lyse
tanker. Hvad? Det var jo det eneste Hans Heinrich
ikke hadde — penger hadde han ikke. Og derfor buk-
ket folk sig endnu for ham selv, for stiftsprovsten. Og
derfor rev de hattene av for ham næsten endnu mer end
— end for den anden. Skulde han nu til og med spille
ham penger i hænderne.
Skyen trak bort.
Angeren kom og pinte ham. Hvad hadde dette nu
atter været? Misundelse! Smaalighet.
Han knuget fingrene sammen. «Gud — min Gud!
Hjælp mig. Jeg er daarlig, jeg ligger under for egois-
men, hvor meget jeg saa kjæmper imot.» Han bad op-
rigtig. Det var som et skrik fra det inderste! Men
en anden stemme hørtes samtidig: Han har fortrængt
dig. Han har stjaalet din anseelse. Se hvor avgjort
han er. Se hvilken tillid han nyder. Saa vidt har du
aldrig bragt det. Denne anden stemme blev mer og
mer høirøstet. Bønnen vedvarte, men som en mumling
der ingen kilde hadde. Den uttørredes langsomt, og
den anden stemme vandt magt.
Og nu skedde noget forunderlig.
Provsten saa hr. Eusebius, apotekeren nede i Welt-
wil, staa i døren.
Hr. Eusebius Fuchs hadde været en hyppig gjest i
hans hus. Han hadde ofte underholdt sig med ham om
psykologiske spørsmaal. Det var ikke saa underlig at
han skulde høre hans stemme blande sig ind i det han
tænkte — skarp, hviskende, skjærende: «Hans Heinrich
blir stiftsprovst efter dig. Han overraker dig helt og
holdent, du gamle mand!»
Hr. Matthias for sammen.
Regnet rislet og rislet. Det var vel derfor han frøs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
