Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Guds Lov 1 Bogs
Det syvende Capitel.
Hvorledes Guds Lov er skreven
i alle Menneskers Hjerter og over
beviser dem bande om deres Pligt
og paafslgendc Dom, saa at de
-crfor paa den yderste Dag Intet
sinlle have at undskylde sig med.
§ 1. Gud har indplantet tre herlige
Egenskaber i Sjcrlen, af hvilke der kun er Li
det tilbage efter Faldet. § 2. Hedningerne
h,-,r Intet at undskylde sig med for Gud men
de Christne langt mindre. Z 3. De Vidnes
byrd, hvorefter Menneskene stal dammes dna
hm Dag og Aarsagerne, hvorfor deres Pine
vil bkve saa svar. § 4. Hvoraf det kommer,
nt der gaar stirre Laster i Svang hos de
Christne end hos Hedningerne. Z 5. Gud er
ci Skyld i Nogens Fordummelse. § 6. De
Übodfa-rdiges forskrækkelige Straf.
Rom. 3, 14. 15. IdetHcd
ningerne nogle Lovens
Gjerninger, da bevise de, at
hovens Gjerning er skreven
i deres Hjerte.
§ 1. Der Gnd Herren skabte
Mennesket efter sit Billede, i fuld
kommen Hellighed og Retfoerdighed,
og prydede, smykkede og udstafferede
det med lMe og guddommelige Dy-
og Gaver, ja, gjorde, daunede
og ud arbeid ede det som et fuld
komment og herligt Mesterstykke og
sit HKeste og cedleste Bcerk af alle
synlige Kreature, da indplantede han
i Menneskenes Samvittighed tre yp
perlige og herlige Egenskaber, saa
dybt, at de aldrig, ja end ikke i al
Evighed kan udflettes deraf. FM
indplantede han deri det naturlige
Vidnesbyrd om, at der er en Gnd
til. For det Andet Vidnesbyrdet
om den yderste Dommedag, Rom.
2, 16. For det Tredie Naturens
Lov eller den naturlige Retfærdig
hed, hvorved der kan gjMs Forstjel
mellem 3Ere og Skjcendsel, og hvor
ved enten Glcede eller Bedrpvelsc
fornemmes. Thi intet Folk paa Jor
den har nogen Tid vceret saa vildt
og barbarisk, at det har negtet, at
der jo var en Gud til; thi Natu
ren har indvortes og udvortes over
bevist dem derom, ja de have af deres
egen Samvittighed befundet, at der
ikke alene er en Gud til, men cn
dogsaa at han maa vcere en ret
fcerdig Gud, fom straffer det Onde
og belMner det Gode, efterdi de have
i deres Samvittighed enten befnndet
Forskrækkelse eller Glcede. Og deraf
have de fremdeles stuttet, at Sjce
len maa vcere udMlig, hvorom og
faa Plato saa kraftigen har dispu
teret. Og omsider have de ogsaa af
Natureus Lov, d. e. af den med
fodte naturlige Kjcerlighed, vel seet,
at Gud er eu Oprindelse til at det
Gode, som sindes i Naturen, hvoraf
de fremdeles ogsaa have sluttet, at
Menneskene skulle tjeue ham med
et dydigt og reeut Hjerte. Derfor
have de ogsaa holdt Dydeu for at
vcere det HKeste Gode, hvoraf So
crates’s og andre Philosophers Dyds
skoler ere opkomne. Saa see vi da
nn heraf, at Gud endogsaa efter
Syndefaldet har ladet en liden Gnist
af det naturlige Lys eller et Spor
og Kjendemcerke paa Natnrens Vid
nesbyrd om Gud, blive tilbage i
Meuuestet, paa det at Mennesket
skulde lcere at kjeude sin Oprindelse,
hvorfra det er kommen, og stikke sig
derefter. Ligesom og nogle af Hed
ningerne have mcerket dette, saafom
Poeten Aratus, hvis Ord Paulus
Ap. Gj. 17, 28 anfører saalydende:
vi ere af Gnds Slcegt, faaledes og
faa Manilms, som siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
