Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christ’i Levnet. 59
11 Cap.
beskaffent med den sande Guds Kund
skab; den bestaar heller ikke i Ord
eller i en blot Videnstab, men i en
levende Kraft og Tillid, hvorpaa føl
ger en listig, livsalig og kraftig TrM,
og at man smager i Hjertet ved Troen
Guds lndelighed, Ven
lighed og Liflighed, faa at det er
m levende Guds Kundstab, fom fin
des og lever i Hjertet. Og dette
er det, den hellige David (Ps. 84,
3.) siger: Min Sjcel og min Aand
gloeder fig i den levende Gud, og
sPs. 63, 4.): Din Miskundhed
er bedre end Livet, i hvilke Ord den
levende Glcede, Fryd og Guds
hed i det troende Hjerte beskrives.
Bed den lever et Menneske i Gud
og Gud i ham, ved den kjender han
Gud i Sandhed og igjen kjendes af
Gud.
B^n.
O, dn naadefulde, venlige og yn
dige Herre lefu Christe ! du sagtmo
dige, ydmyge og taalmodige Hjerte;
hvilket deiligt og dydefuldt Exempel
til at leve et helligt Liv efter, har dn
efterladt os, at vi skulde efterfølge
diue Fodfpor. Du er alle Dyders
ufeilbare Speil, et fuldkommen Hel
ligheds al Fromheds ufeil
bare Regel og en viis Retfærdigheds
Rettesnor. Ak, hvor gcmste og alde
les er dog mit fyndige Levnet uligt
dit hellige Levnet; jeg skulde leve i
dig, som et nyt Kreatur, men jeg le
ver dog mere i det gamle Kreatur,
nemlig i Adam, end i dig, min kjoere
HerrelefuChriste. Jeg skuldeleve efter
Aanden, men jeg lever dog, desvoerre,
efter KjFdet, da jeg dog veed, hvad
Skriften siger : Dersom I leve ef
ter KjFdet, da skulle I O ven
lige, langmodige og taalmodige Herre
lefu ! forlad mig mine Synder, skjul
min BrM og Vrcek og straf mig ikke
efter mine Misgjerninger, fkjnl dine
hellige og klare Dine for min Uren
hed ; forkast mig ikke fra dit Ansigt,
udstad mig ikke af dit Huns, fom en
der er ureen og spedalsk, ndslet af
mit Hjerte al Hoftcerdighed, som er
et djoevelfk Ukrud og plant i mig Id
myghed, fom en Rod ogGrnndvold til
alle andre Dyder, ryd ud til Grunde
af mig al Hevngjerrighed og giv mig
den cedle Sagtmodighed. O, du alle
Dyders HMste Prydelse ! smyk og
pryd mit Hjerte med en reen Tro,
med en brcendende Kjoerlighcd, med
et levende Haab, med en hellig An
dagt og med en sMlig Frygt. O,
du min eneste Tillid, min Kjcerlig
hed og mit Haab, min Mre og min
Prydelse ! dit Levnet har jo intet an
det vceret end Kjcerlighed, Sagtmo
dig og Idmyghed, lad derfor dette dit
cedle Levnet og vcere og findes imig;
lad dine Dyder vcere og findes i mig,
lad mig vcere een Aand, eet Legeme
og een Sjcel med dig, paa det jeg kan
leve i dig og du i mig ; ak, lev du i
mig og lad mig ei leve mig felv, giv,
at jeg kan kjende og elske dig saa, at
ieg kan vandre saaledes som du har
vandret. Er du mit Lys, saa skin du
i mig ?er du mit Liv, saa lev du i
mig? er du min Prydelse, saa pryd
og smyk du mig stjM og herlig? er
du miu Gloede, saa glced du mig idig ?
er jeg din Bolig saa besid du mig
alene? lad mig alene vcere ditVcerk
sted, faa mit Legeme, Sjcel og Aand
maa bevares ustraffelig’indtiMhri
sti Dag. Du evige Lys ! ledsag dn
mig; du evige Sandhed ? lcer mig ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
