Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
er ikke i denne Verden.
17 Cap.
neland og Eiendom. Vi vide et bedre
og cedlere Hjem, for hvis Skyld vi
skulde heller mistet ti Verdener, ja,
baade Liv og Legem, end vi skulde
miste det. Derfor fryder og glceder
en Christen sig i denne Kundskab, at
han maa vcere rig i Gud og han er
skabt til et evigt Liv. Han forstaar
ogsaa nok, hvilke elendige og for
blindede Folk Verdens Narre og
Gjcekke ere og hvilken Daarstab de
begaa her i Verden, idet at de for de
timelige Tings Skyld befvcere, ja,
evindelig forkaste og miste deres
cedle Sjcel.
B^n.
Herre min Gud! alle timlige
Tiugs Forgængelighed og For
fcengelighed,tilligemed den korte Tid,
som vi har at bruge dem i og den
ringe FornKelse vi har af dem, naar
vi bruge dem, stulde jo fM mig til at
have ringe Tanker om dem i mit
Hjerte og til at ei bemKe mig meget
om enten jeg kunde nyde dem eller
jeg kom til at miste dem; ja, den
Farlighed, som min Sjcel kunde
have deraf, at jeg misbrugte dem,
skulde veilede mig til saaledes at
omgaaes med de timelige Ting,
som om jeg omgikkes med Ild og
Krudt eller andre saadanne Ting,
hvoraf jeg let kunde blive beskadiget.
Men, min Gud! hvor ofte for
glemmer jeg alt dette og sMger,
arbeider og strider derfor, ret ligefom
min Salighed bestod i at have og
min Ulyksalighed bestod i at miste
disse Ting. Tilgiv mig, o trofaste
Fader! denne min übesindige For
glemmelse og giv mig din Naade
til stedse at betcenke, at jeg er her
diu Pilegrim, men hisfet din Vor
ger, at jeg ikke anfer dette Liv
anderledes, end som en Vei, hvor
paa jeg vandrer til det himmelske
Fædreneland, paa det jeg med Haa
bet om den tilkommende Forjættelse
maa vel lade mig nM, endstjMt
jeg tillige som en Gjcest og Fremmed
paa Jorden maa lide allehaande
Ojenvordighed med Guds Folk og
vogte stedse paa deu Stad, som haver
Grundvold, hvis Bygmester og Ska
ber du Gud selv er, stedse ile til
det Himmelske Jerusalem, som er
oventil, men paa min Pilegrimsreise
i denne Verden ikke lade mig be
byrde med unyttige Ting og dermed
lade mig hindre i mit LM Skulde
jeg see efter saadant, saa lad din
Aand drive mig til at forglemme
de Ting, fom ere tilbage og rcekke
mig til det, fom er for og jage
efter Maalet. Ak, hvor lettelig
kan ikke ethvert Kreatur blive mig
til en Strikke! derfor forlene mig,
du trofaste Mennestevogter, at jeg
kan vandre forsigtig og bmge alle
disse timelige Ting med Frygt og
Bcevelse til din Mre. For alting
giv mig som en Fremmed og Pile
grim at afholde mig fra de kede
lige Lyster, fom stride imod Sjcelen
og at ftre en god Omgjcengelfe
iblandt Hedningerne, paa det at de,
som tale ilde om mig, som om en
Misdceder, kan see mine gode Gjer
ninger og Prise Gud paa Besvigel
sens Dag. Amen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
