Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Det Timelige maa ikke agtes 1 Bogs
Det attende C api tel.
Hvor hoit Gud fortornes, naar
man agter det Timelige mere end
det Evige, og hvorfor vi ikke skulle
fcette vort Hjerte til Kreaturerne.
8 l. Kjendetegnet paa en falst og sand
Christen er, at denne det Aanoel’igeog
Evige fremfor det Timelige, den anden det
Timelige fremfor det Aandelige og Evige.
§ 2. De, fom gall med deres Begjcerlighed
og Tanker van det Timelige, faa stor Straf,
som kan sees af Eremftler. § 3. Hvad det
er, som gjstlr os og Kreaturerne mis’hagelige
for Gnd. §4. Aarfagerne, hvorfor vi ei maa
elste dem.
4 Mos. 11, 1. Herrens
Vrede optændtes og Herr en s
Ild brcendte iblandt dem og
fortcerede en Deel af det
Iderfte i Leiren.
§ 1. Israels BM knurrede
imod Moses og sagde : Hvo vil give
os KjFd at cede? thi vi tcenke paa de
Fiste og Groeskar, som vi aade for
intet i Mgypten. Derved afbildes
og afmales os de Mennesker, som
hos Evangelium ikkun ftger verdslige
og kjedelige Ting, saasom Rigdom,
Mre og Vellyst og anvende mere Flid
paa, at de kan blive rige og moegtige,
end at de kan blive salige, elste mere
Menneskenes Mre end Guds Mre
(Joh. 12, 43.), ftge mere Kadets
Lyst end Aandens Fattigdom og
Sønderknuselse. Saadant er Ver
dens BMns Forhold. Men derimod
er det en sand Christens Moerke, at
han mere sMger for sin Sjoel end for
sit Legeme, seer mere paa den tilkom
mende Mre og Herlighed end paa
den timelige, tragter mere efter det
Usynlige, som er evigt, end efter det
Synlige, fom er timeligt og forgæn
geligt, korsscester og sit KjFd,
paa det Aanden maa leve, korteli
gen, han efterfølger den Herre Chri
stum, hvori og den ganske Christen
dom bestaar, saa at Augustinus der
for siger: Religionens Hovedsum
er, at man efterfølger den, man dyr
ker. Og Plato har af Naturens Lys
sorstaaet saa meget, at han har sagt :
Et Menneskes*) Fuldkommenhed,
som han stal eftertragte, bestaar deri,
at han efterfølger Gud**). VorHerre
Christus stal vcere vort Speil og vort
ganste Levnetsßettesuor,hvorhen vort
Hjerte, Sind og Tanker stal vcere
henvendte, at vi maa komme til ham,
blive salige ved ham og evig leve med
ham, paa det vi med Gloede maa
vente efter vort Endeligt og en salig
Afsted. Og det maa saaledes stee,
at alt vort Arbeide, Handel, Van
del og Kald skeer i Troen, i Kjcer
ligeden og i det evige Livs Haab.
Eller endnu tydeligere derom at tale,
at i alle de Ting, vi gjM, det evige
Liv og Salighed ikke forglemmes.
Bed denne Gudsfrygt der i et
Menneske en hellig Begjcerlighed til
det Evige, og den store og unnette
lige Begjcering til det Timelige dcem
pes. Det loerer Panlns smukt i det
herlige Sprog (Col. 3, 17.), der han
siger : Alt det, som I gjM i Ord
eller Gjerning, ja, alle Ting stal I
gjM i den Herres Jesu Navn, tak-
*) Det er ikke Meningen, at den, som ei kan opnaa den HKefte Fuldkommenhed i Christi
Efterfølgelse, finlde udflettes af Livets Bog, men Christus bliver os forestillet fom et
Forbillede og MMster, hvorefter vi rette os, dog saaledes. at omendstjont vi ikke
kan opnaa Alting, vi da maa bekjende vor Skrøbelighed og sMe Christi Fortjeneste.
Vi blive vel formanede til at jage efter Fuldkommenhed, men der lcrres os ei, at Vikan
naa den samme fuldkommelig i dette Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
