Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremfor det Evige.
89
18 Cav.
kende Gud og Faderen formedelst ham.
Nu betyder Onds Navn Guds Mre,
Be-rMmelse, Lov og Pris; derfor
siger Provheten(Pf.4B, 11.): O
Ond, ligesom dit Navn er, faa er og
din Pris indtil Jordens Ender. Naar
vi faa indrettet al vor Gjerning og Lev
net, faa er det henvendtvaa det Evige,
og da er det de Gjerninger, fom ere
gjorte i Gud (Joh. 3, 21.), og fom
ftlge med os efter vor (Aab.
14, 13.); kortelig, vi maa i alle
Ting ftge Gud, det HKeste Gode og
det evige Liv, facifremt vi ville ikke
! miste Gud og det evige Liv. Det
lcerer Paulus os smukt, der han (1
Tim. 6, 11.) raader os fra Gjer
righed og siger: Odn Guds Men
neske! fly dette. En Christen kalder
han et Guds Meuneste, fordi haner
fM af Gud, lever i Gud og efter
Gud, er et Guds Barn og Arving.
Ligefom, tvertimod, det er et Verdens
Menneske, der lever efter Verden og
har sin Deel i denne Verden, hvis
Vug Gud fylder med sit stjnlte Lig
gendefæ (Pf. 17, 14). Det stal et
Christenmenneske fly, og jage efter
Tro og Kjcerlighed og fatte det evige
Liv, fom han er kaldet til (1 Tim.
6, 11. 12).
tz 2. Hvo, fom nu dette ikke
troligen efterkommer, begaar en stor
Synd, og den vil Gud med den evige
Helvedes Ild straffe, hvilket Histo
rien (4 Mos. 11, 2 :c.) os afma
ler og afbilder. Thi der Israels
BornfMteßugsfylde, ovtcendte Gud
en Ild iblandt dem, fom fortcerede
en Deel af det yderste af deres Leir.
Det har vceret eu underlig Ild, en
Hevns Ild, det har vceret Guds Brede
og Nidkjcerhed. Naar vi derfor fe
faadanne Straffe og Plager, vcere sig
Ildebrand, Vandfloder, Krig, Hnnger
eller Pestilentfe, faa stal vi intet an
det tcenke, end at det er Guds Vredes
Tegu, fom deraf alene foraarsages,
fordi man sMer fornemmelig det
Timelige og forjMer det Evige,
agter det Timelige mere end det Evige,
sMger mere for Legemet end for Sjæ
len, hvilket er den største Utaknem
melighed og Foragt imod Gud, den
han baade timelig og evig vil straffe.
Thi bctcenk ikknn enhver felv, om
det ikke er den HMste Utaknemme
lighed, at man tilsidesætter den evige,
almcegtige Gud, af hvilken man har
baade Legem og Sjcel og gjM de af
mægtige Kreature derimod til sine
Afguder ? er det ikke den Meste Guds
foragtelfe, at elste mere de skabte Ting,
end Skaberen, mere at holde sig til
det Forgjengelige, end til det Ufor>
gjcengelige ? Gud Herreu har vel stabt
Kreaturene og alt det Timelige til
vor NMMft, men ikke til den Ende,
at vi stulle scette vort Hjerte og Kjcer
lighed dertil, men at vi ved de time
lige Kreatnre stulle ftge og kjende
Ond, fom er over alle Ting, og
med vor Kjcerlighed og Hjerteholde
os til Skaberen. Thi alle Kreatnre
ere aleneste Guds Fodfvor, Guds
Vidnesbyrd, fom stal vife os til Gud,
at vi maa blive fast hos ham. Men
hvad bliver der paa det sidste af faa
dan Berdenskjcerlighcd, hvori Guds
Kjcerlighed ikke er? fandelig intet an
det end Ild og Helvede, fom So
domas og Gomoras Exemvler udvise,
og fom i denne Historie ommeldes, at
Gud Herreu ovtcendte en Ild iblandt
Israel, hvilket er et Speil og Forvar
sel for den evige Ild og FordMmelfc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
