Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Christen maa holde sig 1 Bogs
114
saa beskriver Mennesket, at et Men
neske er et Billede, som er ham
lig. Jo uligere Gud, jo mindre et
Menneske lig, men jo mere et Men
neske vender sig til Gud, jo ligere
vorder han Gud. Og stal et Men
neske vende sig til Gud, da maa
hau afvende sig fra Verden. Enhver
Sced boerer Frugt, fom er Soeden
lig, er Guds Sced derfor i dig, nem
lig den Hellig-Aand og Guds Ord,
faa bliver du et Retfærdigheds Troe,
en Herrens Plantelse, til hans Priis
og Mre (Es. 61, 3). Mangen
Gang hMs et Ord eller mau ta
ler det selv, fom bliver til en Brand
i Hjertet, der stjcerer, stikker og saa
rer Sjcelen. Derfor er Ingen tryg
gere og roligere, end naar han er
hjemme, og beholder sine Tanker,
Ord og Sind i sit Hjertes Huns.
Man lceser om en hedensk Philo
sophus Diogenes, at der en fjerede
ham med denne Fornuftslutning:
det jeg er, er du ikke, jeg er et
Menueste, derfor er du ikke et Men
neske, da har han svaret: Slutnin
gen er ikke ret, fom du begynder den,
men begynd paa mig, faa bliver den
ret. Vil Nogen loere vel at tale,
faa loere han tilforn vel at tie: thi
at pladdre meget, det er ikke at
tale vel. Vil Nogen vel regjere, hau
loere tilforn vel at adlyde; thi In
gen kan retteligen regjere Andre uden
han felv er Gud lydig og under
danig. Vil Nogen have Rolighed og
Fred i Hjertet, saa bevare han sin
Mund vel, og beflitte sig paa en
god Samvittighed. Thi en ond
Samvittighed er den stMste Uro,
dog sinder ogsaa en urolig Sam
vittighed sin Ro i Christo ved Om
vendelse, Bod og Poemtentse; lige
som Noas Due sandt intet Sted,
hvor den kunde hvile, ndm i Arken,
og derfor kom til Arken igjen (1
Most 8, 9). Arken er Christus og i
hans Christenhed, og den har ikkun
en DM eller Vindu, det er Poem- !
tentse, hvorved man indgaar til Chri
stum. Men ligesom Duen kom snart
igjen til Arken, saa maa du ogsaa
snart vende om igjen med dit Hjerte
til Christnm fra denne Verdens store
Vande, og blive hos ham, ellers
finder du ingen Ro. Er du nu
iblandt Folk og maa omgaaes i Ver
den, da gjM det med Frygt og Id
myghed, foruden Sikkerhed ; vcer som
et uugt Troe, der er bunden til Id
mygheds og Gudfrygtigheds Pcel,
at ikke en Stormvind stal reife sig
og bryde dig i Stykker. Hvorofte
ere mange blevne bedragne, der alt
for sikkert hen har brugt Verden?
§ 3. Ligesom Havet er ikke at
tro, saa er ei heller Verden. Thi
Verdens udvortes Havblik og TrM
kan snart forvendes til Storm, og !
Verdens Gloede kan snart fornar-,
fage en ond Samvittighed. Og, hvor
god en Samvittighed kunde den be
holde, der ikke vilde nogen for
fængelig Gloede, og ikke vilde lade
nogen verdslig Bekymring gaa sig
til Hjerte! hvor rolig og fredsom-!
melig en Samvittighed kunde den
have, der alene betragtede de gud
dommelige Tiug, og fatte alt sit
Haab til Gud! hvor stor og j
en TrM skulde den bekomme af
Gud, fom ikke forlod sig paa Ver-i
dens TrM ! o hvad mangt et Men
neske kunde ofte sinde sin Omven-’
delse, Bedring og hellige Andagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
