Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Cap. fra meget Selskab. 115
hos sig selv, som han i for megen
verdslig Omgjceugelse^ ) taber og
mister ! I dit Hjerte sinder du ofte
det, som der udenfor tabes og for
svildes; et Trce voxer ikke bedre
end paa sin egen Grund og Bund,
ligesaa voxer det indvortes Menneske
ikke bedre, end i Hjertets indvor
tes Grund, hvor Christus er; et
Menneskes Samvittighed bestaar i
Gloede og Sorg, bruger du dm til
indvortes Gloede, gudelige Tiug, saa
bliver din Samvittighed din indvor
tes Gloede, brnger dn dm til ud
vortes verdslige Tiug, saa bliver
dm din indvortes Bedrøvelse og
Hjertesorg. Saa ofte en cmdcegtig
Sjcel bedrMes over Synden, faa
ofte begrceder den lMlig sine Feil.
Der sinder den da en Graads Kilde,
hvori den sig hver Nat, ved Troen
og Christi Navn, med den Hellig-
Aands Hjcelp toer og renser, paa
det den kan vcere hellig og vcerdig
at indgaa i det skjulte Allerhellig
ste, hvor Gud hemmelig kan tale
med den. Efterdi Gud er en for
borgen eller stjult Gud (Es. 45,
5.) da maa den Sjcel blive enlig
og stille for ham, med hvilken han
stal tale. Om hvilken Tale Pro-
Pheten siger (Ps. 85, 9.): Jeg maa
Pre, hvad Gud Herrm vil tale,
og (Ps. 34, 5.): Jeg sMe Her
ren, og han bMIMe mig og friede
mig af al min megen Frygt, (V.
7.): Dm Elendige raabte, og Her
ren hMe og frelste ham af alle
hans Angster, Item (Ps. 5, 4.):
Herre, du stal tidlig om Morgenen
*) Ikke juft, at et Menneske skulde ganske og
Selskaber, men fra at komme altfor ofte,
gan af uden Fare.
tM min Rost, jeg vil bestikke mig
tidlig om Morgenen for dig, og vare
flittig paa. Mm den bliver saa
meget des himmeligere og enligcre
for Gud, som den er mere afson
dret og adstildt fra Verden, som
det gik Patriarken Jakob, der han
forlod sine BM og Venner, da ta
lede Gud og de hellige Engle med
ham, thi Gud og hans Engle elste
en hellig Sjcel overmande, og lade
den ikke vcere alene.
V^u.
Min Gud ! iblandt de Besvær
ligheder, som cengster os, saa lcenge
vi ere fremmede fra dig, i denne
Jammerdal, er den i Fare for at
blive besmittet af Verden og dens
Selskab ; du har, min Gud ! sat mig
i den Stand, hvor jeg maa omgaaes
med mange Ting, og med saadant
Verdens Selskab, hvoraf min Sjcel
lidt kan blive opbygget. Ak forleen
mig saadant Sind at jeg ikke uden
Nødvendighed maa verdslig
Selskab, sky alle forfcengelige Sel
skaber, som en Slange, og ei besvcere
mig med overflødigt Arbeide, fom
jeg af en uordentlig Egmkjcerlighed
felv har udvalgt mig ; men lad mig
M mig i at scette og stille min
Sjcel hen til dig, paa det den maa
afvcmnes, fom en, der afvcennes fra
sin Moder. Det er forgjceves at
staa tidlig op, og derefter at sidde
lcenge, og cede sit med Sorg;
thi du giver dine BMn det, som
iftvne. Din Velsignelse gjM riig,
uden Hjertekval og MK. Men
aldeles afholde og blotte sig fra alle Slags
og iblandt alt for mange, fordi det kan er
g-i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
