Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Cap. bFr af oH at elskes. 129
renhed, Følelse og Fornemmelse;
thi Troen, som arbeider ved Kjcer
lighed er en Sindets Overbevis
ning, ved den see og smage vi, hvor
fod og venlig Herren er, ved den smage
vi det gode Guds Ord og dm tilkom
mende Verdens Kraft, undertiden
mere undertiden mindre. Den, som
intet veed afKjcerlighed,kan umuligret
kjende Christum ; thi Christus er idel
Kjcerlighed og Sagtmodighed. Hvo,
som haver og sner Kjcerlighed, kjen
der Christum ret. Derfor siger Pe
der (2 Ep. 1, 8.): Naar Kjcer
liyheden er rigelig hos Eder, da
lader den Eder ikke bliver lade eller
ufrugtsommelige til vor Herres lefu
Christi Kundskab. For det andet
siger Herren (Joh. 13, 34. 35.):
Saa som jeg elsker Eder, saa stal I
og elske hverandre. Derpaa stal alle
kjende, at I ere mine Disciple, der
som I have indbyrdes Kjcerlighed.
Men at vcere Christi Discipel, det
er ikke efter Navnet alene at vcere
en Christen eller at bekjende ham
med Munden alene ; men det er at
tro paa Christum, at elste ham,
at efterfolge ham, at leve i ham,
at hore Christum sandelig til, at
elskes hjertelig af ham, at have Deel
i ham og at nyde alle hans Vel
gjerninger. Hvo, fom nu derfor ikke
har Christi Kjcerlighed, den hMr
Christum ikke til og har ingen Deel
i ham; thi saadan en har ingen
Tro. Derfor stal og Christus ikke
kjende ham iblandt dem, som ham
tilhore. Ligesom man kjender et
Mble paa Smagen og et Blom
ster paa Lugten, saa kjender man en
Christen paa Kjcerligheden. For det
tredie siger Paulus (1 Cor. 13,
Arndt: Sand Christendom.
2.): At alle Pie Gaver ere Intet
foruden Kjcerlighed. At vide mange
Tungemaal, at gjM Under og Mi
rakler, at vide mange forborgne og
hemmelige Ting og andet deslige,
beviser ingen Christen, men Troen,
som teer sig kraftig ved Kjcerlighed,
bevifer det. Gud har ikke heller be
falet os store, vanskelige og besvcer
lige Ting, men Kjcerlighed og Id
myghed. Gud vil ikke paa hiin Dag
spMge, hvor lcerd og kyndig dn har
vceret i Kunster, Tnngemaal og
mange Videnskaber, men hvorledes
du med Kjcerlighed har beviist dm
Tro? Jeg var hungrig og I gav
mig Mad, jeg var tsrstig og I gav
mig at drikke, jeg var nogen og I
klcedte mig, og saa videre vil han
sige: Derfor siger Paulus (Gal.
5, 6.): At i Christo Jesu gjcelder
hverkcu Omstjcerelse eller Forbud,
det er iugeu HKHed, Mre, Vcerdig
hed, Fortrin, Gaver, Persons An
seelse eller andet deslige gjcelder,
men Troen, som virker kraftig for
medelst Kjcerlighed, gjcelder .».lene.
Saa siger og for det fjerde Johan
nes (1 Ep. 4,21.): Dersom No
gen siger: jeg elsker Gud, og han
hader sin Broder, han er en Logner;
thi hvo, som ikke elsker sin Broder,
som han seer, hvorledes kan han
elste Gud, som han ikke seer. Og
dette Bud have vi af ham, at hvo,
fom elster Gud, stal og elste sin
Broder. Det er, Guds Kjcerlighed
kan ikke vcere foruden vor Ncestes
Kjcerlighed. Hvo, som ikke elster siu
Nceste, er en Gudsfiende; thi en
Mennestefiende er og Gudsfiende,
efterdi at Gud er eu Menneflcel
ster. For det femte, saa er Kjcer
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
