Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor vor Nceste 1 Bogs
130
lighed ogsaa en Naturens Lov, af
hvilken til Mennestens Sloegt alt
Godt udkommer, og uden hvilken
Mennestens Slcegt og KjM maatte
forgaa. Thi hvad Gode Mennesket
vederfares, det opvcelder og udsprin
ger af Kærligheden. Derfor kalder
og Paulus Kjcerligheden Fuldkom
menheds Baand (Col. 3,14). Og
hvad for herlige Frugter, der frem
vore af Kjcerligheden, det bestrider
han Rom. 12, 9. Derfor siger og
Herren (Matth. 7, 12.): Aldeles
som I ville, at Menneskene stulle
gjMe Eder, saaledes gjMr I og
dem; thi saadan er Loven og Pro
pheterne. Og Hedningerne have
ogsaa af Naturen vidst at sige: hvad
du ikke vil, at man stal gjM mod
dig, det du ei heller imod en
Anden; eller: man stal gjFre, som
man vil hcende og have. Saa at
og den hedenste Keiser Severns,
som og ellers med adskillige 3Er
barhedsdyderharvceretbegavet,samme
Sprog stedse har fM i Munden og
Mige ladet det indftre i Landslo
ven og Retten. For det sjette, saa
er Kjcerlighed et smukt Billede og
Forsmag paa det evige Liv. Thi
hvad for en falig Tilstand der vil
blive, naar de Udvalgte stal elste
og ynde hverandre indbyrdes, naar
de stal glcede sig over hverandre og
i evig Benlighed og Indelighed bo
hos hverandre og forlyste sig over
hverandre, det staar ikke til at ud
tcenke. Men alt saadant stal stee
i Kjcerlighed. Hvo, som derfor vil
beskue det evige Liv i et Billede,
ja, vil have en Forsmag paa det
samme, han stal snare beflitte sig paa
Kjcerlighed, saa stal han derved rigelig
forlystes og gloedes, have megen Ro
lighed og Fred i Hjertet og derved
finde en Forfmag paa det evige Liv.
For det syvende, jo renere, hjerteli
gere, mere brcendende og fyrigere
Kjcerligheden er, jo ncermere er man
den guddommelige Art og Natur.
Thi i Gud, i Christo og i den Hel
lig-Aand er den allerreneste, sub
tileste, inderligste, cedleste og hjer
teligste Kjcerlighed. Reen erKjcer
ligheden, naar man ikke elsker en for
sin egen Nytte og Bandes Skyld,
men blot alene for Guds Kjcerlig
heds Skyld og efterdi Gud af blot
og lutter Naade elsker os uden sin
egen Nytte og Baade. Hvo, som
derfor ikkun for sin egen Baade og
Nytte elsker sin Nceste, han har in
gen reen og gudelig Kjcerlighed. Og
det er ogsaa Forstjelleu imellem den
hedeuste og christelige Kjcerlighed;
thi en Christen elsker sin Nceste og
alle Mennester i Ond og Christo
nden Henseeude til nogen fin egen
BaadehvorafHedningerneintethavde
viist, men besmittet alle deres Dyder
med Begjcerlighed til egen LEre eller
egen Baade og Nytte. Hjertelig
elste vi vor Nceste, naar det skeer udeu
Smiger, uden al Falsthed, naarKjcer
ligheden kommer af Hjertet og ikke
af Munden, som mangen en bedra- !
ges ved. Fyrig og brcendende er
Kjcerligheden,naarenhjerteligßarm
hjertighed og Medlidenhed er der
hos, at man tager sig sin Ncestes
Md an, som sin egen, ja og er
fcerdig at lade sit Liv for sin Nceste
og Brødre, fom Johannes si Ep.
3, 16.) lcerer, nemlig, om man
kunde, og vor Nceste derved stod til
at hjcelpe, som Moses og Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
