Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Hvo som ikke lever i Christo, 1 Bogs
kan sty det Onde. Ak hvad er denne
Verdens Viisdom uden din Frygt?
hvad er al vor Viisdom andet end
kunStykkevoerk? Hvor mange Sjcele
bedaare sig ikke ved en indbildt Viis
dom, og falde fra det fande Lys?
hvor er en Viis ? hvor er en Skrift
lærd ? hvor er denne Verdens Rand
sager? Har du ikke, o Gud! gjort
denne Verdens Viisdom til Daar
lighed? Derfor, o Jesu, ligesom du
er gjort mig af Gud til Viisdom,
saa udviis dig og saaledes imod mig.
Verden ved sin egen Viisdom kjen
der ikke Gud i siu Viisdom ; meu
viis du mig Faderen; saa er jeg
fornyet. Giv mig ved dig ei alene
at vide Guds Retfærdighed, men
og at strcrbe efter den samme, og
boere retskafne Troens Frugter. Giv
mig den rette Viisdom, til at kjende
hvem jeg hMr til, hvorhen jeg skal
og hvilken Bei som fMr mig der
til; paa det jeg maa ftge, finde og
vandre paa den samme, og endelig
ftre Troens Ende herfra, fom er
min Sjacks Salighed, for dit Navns
Skyld, o lefu ! min Viisdom. Amen.
§ 1. Hvilke ere vårdige til at smage
den himelste som er i Guds Ord,
og hvoraf det kommer, at de fleste ei smage
den. tz 2. Man maa dMme aandeligeOrd,
og Aanden maa vidne, at Aanden er Sand
hed. § 3. Gud har alle Tider ftgt, og ft
ger endnu, at bespise Menneskene med sit le
vende s)rd, dog de fleste har ingen Smag
deri, men lader sig bespise med Verden, og
det som synes stort i Verden. § 4. Ver
dens Bsrns utidige Forundring over det, som
Intet er, og ringe Agtelse om det, som vir
kelig og i Sandhed er Noget. Z 5. Ver
den med alt det der er i den maa gaa ud af
det Hjerte, hvor Gud med sin Fylde stal gaa
ind. Z 6. Hvor den aandelige Tsrft og Hun
ger efter Gnd er ret optcendt, der stilles den
heller ikke uden med Gud selv.
Aab. 2, 17. Densomover
vinder, ham vil jeg give at
cede af det skjulte Manna,
og jeg vil give ham en hvid
Steen, og et nyt Navn skre
vet paa Stenen, hvilket in
gen kjender, uden den, som
annammer det.
§ 1. Af disfe Christi Ord
lcere vi, at de aleneste smage den
himmelske Trosts og Glcedes
hed i Guds Ord, de som overvinde
og Djcevelen, saavelsom Ver
den med al sin Mre og Herlighed.
Thi de som korsfceste deres
med Lyster og Begæringer ved en
daglig Ruelse og BedrMelse, de som
daglig afdF Verden og sig selv, de,
hvilke deres ganske Levnet er dem et
bittert Kors, ere de, som her oven
fra af Gud indvortes befpises med
det ftde himmelske Manna, og stj«en
kes med det himmelske Paradises
vellystige Viin. Men de Andre, som
Det sexogtredivte Capitel.
Hvo som ilte lever i Christo, men
hoenger med Hjertet hos Verden,
den har ikkun Skriftens ndvortes
Bogstaver, smager ikke Kraf
ten deraf og det skjulte Manna,
som er deri.
til Salighed for ham, endfijMt den er kraf
og Instrument til deres Salighed; thi al
*) Nemlig i sig, efterdi Skriften er ikke
tig i sig selv, og bliver for Andre et
kraftig
Middel
Lårdom, det maa vare Moses eller Christi, som ikke bliver levende i Hjertet ved den
Hellig’Aand, den er kun en Bogstav. Evangelium er en Bogstav, Loven er en Bogstav,
Historierne er og Bogstaver, Lignelser og Trempler ere Bogstaver, ja Nlt det, som ikke
ved Aanden og Naaden lever i Hjertet, er kuu en Bogstav. De Hjerter, som ere hengivne
til Verden, erlange og bekomme ikke den hellige Skifts inderste Kraft og Virkning, de
have ikkun de udvortes Bogstaver, det er, den udvortes bogstavelige Forstand Vgß:den
stab paa den hellige Skrift, men bliver ikke i dens Kraft deelagtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
