Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Om en sand Omvendelses 2 Bogs
kncekket og knust, at han beholdt intet
Lem helt. Ikke desmindre er her dog
i denne Trudsel og Guds Forfærdelse
en TrFst tilrede; thi Provheten siger:
det er Guds Trudsel, Vrede og Pile.
Den Gud, som med sine Pile har saar
gjort Hjertet, stal og lcege det, han som
ihjelslaar, stal og gjpre levende. Den
Gud,som nedkaster og fMrtilHelvede,
kan opløfte og fM-e op igjen (Ps. 146,
8. 1 Sam. 2, 6). Naarnnetbod
scerdigt Hjerte befinder dette hos sig,
og har af intet saa Ondt, som deraf,
at det har fortørnet Gud, som er det
HKeste Gode og deu HMsteKjcerlighed,
saa er det vaa rette Beie. Saa gjorde
David, ogsagdederfortilHerren: For
dig, ja for dig alene, har jeg syndet
(Ps. 51, 6). Som han vilde sige:
Ak havde jeg ikkun ikke fortørnet dig.
Saa gjorde ogDaniel,sigende : Herre,
dig Rctfcerdighed til, men os
vore Ansigters Blnfel (Dan. 9, 7).
Bi maa stamme os, vil han sige, at vi
har gjort en saa retfcerdig Gud imod.
§4. Den tredie Egenstab er, at
David siger : Mine Dage ere som en
Skygge der helder, og jeg tirres, som
en Urt. Derved gives tilkjende at et
bodfærdigt Hjerte drister aldeles ikke
vaa sine egne Krcefter, men veed han
har liden Kraft, og saa ringe Saft,
som en Urt og Groes. Derfor si
ger og David Psal. 39, 6: See, du
haver sat mine Dage, Herre, som en
Haand bred, og mit Livs Tid er som
intet for dig. Visselig, hvert Men
neske er dog idel Forfængelighed, hvor
fast, han end staaer, Sela. O hvad
er det en stor Viisdom, at et Menne
ske kjender sig selv at vcere intet. Et
Menneske er intet ligesom en Skygge
er intet. Skyggen er en livløs, d^d
og afmcegtig Ting, som har intet Liv
eller Bevcegelse af sig selv ; ligesaa er
og et Menneske, naar Gnd unddrager
Livets Lys. Jo ncermere Solen er,
jo mindre er Skyggen. Ligesaa, jo
noermere Gud er med sine Gaver, jo
mindre er et fromt og gudfrygtigt
Menneske i sine egne Dine. Og lige
som jo loengere Solen er fra os, jo
stMre er Skyggen; saa i lige Mande,
jo loengere et Menneske er fra Gud,
jo stMe bliver han i sit eget Hjerte
ved indvortes Hoffoerdighed og Hov
modighed. Og atter, jo Drre et Men
neske er i sit eget Hjerte, jo loenger er
han fra Gud. Og ligesom de store
Skygger imod Aftenen snart forgaa
og forsvinde; ligesaaforgaa de ogsnart,
som ere i deres egne Hjerter store og
Me. Skyggen maa forsvinde, fordi
at Solen ganer fra den; ligesaa, naar
et Skyggemenneste bliver stort i sit
eget Hjerte, saa bortviger den gud
dommelige Sol fra ham, og han maa
forgaa. Ligesom og Skyggen har in
tet Liv af sig felv, men har sin Bevce
gelse af Solen, og rMs med den;
saa er og et Menneske intet af sig selv,
men og livløs. Gud er et Men
neskes Bevcegelse og Liv (Av. Gj. 17,
28). Ligesom et Trce kaster en stor
Skygge frasig, og Skyggen lever ikke,
eller bevceges af sig felv, men naar
Troeet bevceges, da bevceges og Skyg
gen; ligefaa lever og rMs et Menne
ske i Gud. I fornemme og be
sinde vi ogsaa, at vore Dage ere, som
en Skygge, der helder, og at vi for
visne, som en Urt, hvilken DK»en med
sin Segl og Lee afhugger (Psal. 39,
6. Psal. 90, 5. Psal. 103, 15).
Naar et Menneske nu ved en sand Id
myghed besinder alt dette grundigisit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
