Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
w Tap. Egenskaber
Hjerte, at han er intet, uren er lig en
Skygge, saa er hans Hjerte ret
or Gud, og oprigtigt: Omvendelsen.
Thi ligesom vi engang maa natur
ag og legemlig, saa maa vi og hver
Dag dF aandelig, paa det vi kan en
gang loere vel at dL naturlig. Thi
det man stedse Mr sig i, det lcerer
man bedst.
§ 5. Omvendelsens fjerde Egen
stab er Foreningen med Gud, hvortil
dette i Pfalmen henfeer : Men du,
ja du Herre, bliver evindelig, og din
Ihukommelse fra Slcegt til Slcegt.
Prophctens Mening er : om jeg end
her timelig er fom en Skygge, og vis
ner fom en Urt, faa veed jeg dog, at
stal blive evig i dig, ligefom duer
evig. Ligefom et Menneste formedelst
Synden er adstilt fra Gud, faa bliver
han og ved en fand Omvendelfe igjen
forenet med Gud. Ligefom Christi
Perfon ikke kan adstilles, men den
evige Guddom har faaledes i Christo
ved et uopløseligt Baand forenet sig
med den menneskelige Natur, at end
ikke har kunnet adstille denne
Forening, men Christi mennestelige
Natur bliver evindelig formetmed den
guddommelige, og opfyldt med Guds
Herlighed, ligefaa bliver de troende
Sjcele i Omvendelfen til Gud, uden
faa er, de igjen derfra affalde, faale
des ved Troen og en hjertelig Tillid
forenede med Gud, at hverken Liv ei
heller stal tunue stille dem fra
Guds Kjcerlighed i Christo lefu
(Rom. 8, 38). Thi de, fom blive
ved Herren ere een Aand med ham(l
Cor. 6, 17). Og Gud har trolovet
sig dem til evig Tid (Hof. 2, 19).
Christus lefus er vort eneste Vidne
og Livets Bog, i hvilken vi fee og lcefe,
at ligesom hans menneskelige Natur
er evindelig forenet med Gud, saa ere
og alle Guds VM ved Troen med
ham forenede. Ligesom Ond og Chri
stus er evig, saa maa og hans Forjæt
telser voere evige, ved hvilke han med
os har gjort evigt Naadesforbund,
som ikke stal aflade, om end Verden
slog Haanden af os, om end Synden,
Djcrvelen og Helvede plagede
os, ja om end vort Hjerte og vort
vansmægter, saa er dog Gud vortHjer
tes Klippe og vor Deel evindelig (Ps.
73, 26).
V^n.
Du store og Gud, fom
bliver evindeligen, og hvis Navn er
helligt; du vil og bo hos en sønder
knust og uedrig Aand til at gjM de
Nedriges Aand levende, og at ladede
SMderknusedes Hjerter leve; du
har ei tilsagt de sikre og forhcerdede
Hjerter nogen Naade, men derimod
har du lovet at ville voere ncer hos
dem, fom har et sønderbrudt Hjerte,
og at hjcelpe dem, som har nedslagne
Sind. Ak Herre, min Gud ! jeg kan
vel synde, og uforskammet sorterne
dig; men jeg sinder ikke i mig selv
den gudelige Bedrøvelse over de be
gangne Synder, som gjFr Omven
delse til Salighed. Giv mig da, o
min Gud, et saadant sønderknust
Hjerte, som kan voere dig et velbeha
geligt Offer, og lad det, som fattes i
min SMderknufelfe, opfyldes med
hans Fuldkommenhed, der er sønder
knuset for mine Synders Skyld. Giv
mig ret at betragte din Kjoerligheds
Afgrund, paa det min Utaknemmelig
hed imod dig maa derved bestjcemmes.
Ofte betjener jeg mig af min Svag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
