Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Hvo, som ikke kjend er sin egen Usselhed:c< 2 Bogs
Herre, din Naade, at jeg kan afvende
dette mit daarlige Hjerte sra Verden
og dens Forfængelighed og lceredet
at scette alene sin Tillid vaa dig, min
Gud ; thi hvad hjcelper endog Pragt?
Hvad Godt fMr Rigdom med sig?
Hvad gavner Mre, Kunst og Vekvem
heder? Det farer og flyver alt hen
som en Skygge ; men du, Herre, bli
ver, som du er fra Evighed og til
Evighed. Virk og, kjcere Gud, enfcmd
Idmyghed i mit Hjerte og hjcrlp, at
jeg kan i Gruuden blive al Hovmod
og Overmod fiendsk, fordi det er dig
en Vederstyggelighed ; thi dn, Herre,
Zebaoth, har til alle Tider skjcendet
Hovmodighed og vaa det sidste styrtet
den. Du adspreder endnu de Hovmo
dige i deres Hjerters Tanker, men de
Idmyge giver du din Naade. Lad
mig dog betoenke, at jeg er Jord og
Asie; hvad vil dog disse Ting ovbFie
sig ? Oen Daarlighed ! at vi arme
Ormescekke gj/re os saa stolte og hof
færdige og derved efterligne Djawelen
selv. Min Herre, lad mig da vcrre ret
ydmyg og altid ydmyge mig under din
vceldige og naadige Haand. Amen.
Det treogtyvende Cavitel.
Et Menneske, som ikke ljeuder sig
selv at voere Intet, og som ikke
giver Gud al Mre, begaar en
gruelig Hovedsynd og det samme
Fald, som Djcevelen begik, der
han faldt fra.
§l. Et Menneske maa betcenke, hvad
han er, paa det han kan bevares i Mmyg
hed. § 2. Hoffllidighed er ei alene den vcerste
Synd et Menneske kan falde hen til, men og
den ftMe Straf han kan falde i.
Pf. 39, 6. Hvert Menneske
er idel Forfængelighed, i
hvor fast han end staar.
§ 1. At et Menneske kan kjende,
at det er Intet, da lignes det Ps. 39,
7. ved et Billede og en Skygge: Bis
selig, Mennesket gaar frem, fom i et
Billede. Ligedan og Pf. 90, 5. lig
nes det ved en SMn, der siges : De
ere som en Hvad er en Skygge?
En og livløs Gestalt af den Ting,
ved hvilken den hoenger, og har intet
Boesen eller Liv for sig selv, men er
Intet ; ligesaa har et Menneske af sig
selv hverken Liv eller Vcrsen, hverken
Kraft eller Formue, men hamger ved
Gud, fom en Skygge ved Legemet,
fom Skinnet ved Solen, den er af sig
selv udeu alt Liv og Kraft og aldeles
Intet, har og Intet, fom det kan sige
at voere sit eget. Thi hvad har en
Skygge, som er dens Eget? Er den
da selv Intet, hvorledes kan den da
have Noget som er dens eget? Og
hvad er en SMn ? Intet andet end et
Billede foruden Boesen. Naar nu et
Menneske forglemmer dette, at han
fom en Skygge hcenger ved Gud, fom
er Alting alene, og lader sig dog tykke,
at han er Noget, og han er dog Intet,
saa bedrager han sig skammelig (Gal.
6, 3). Thi han falder fra det fande
Boesen, som er alene Alting og falder
hen i sit eget Intet, han falder fra det
fande, evige og bFieste Vcesen til det,
som intet er, stadet uforgjengelige og
uomskiftelige Gode til Forfængelig
hed, og fra Sandhed til LFgn.
§2. Dette er ikke alene en gruelig
Hovedfynd, men dervaa ftlger tillige
en gruelig Hovedstraf ; thi jo mere et
Menneske afvender sig fra Gud tilsig
selv, til sin Egenkærlighed og 3Ere,
Kraft og Formue, jo mere vender hau
sig til sin største Jammer og Elendig
hed. Og det er ogsaa hans Straf og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
