Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23Cap. Hvo, som ikke kjendcr fin egen Usselhed:c. 313
Menmstets egen Skyld. Men da af
vender et Menneske sig fra Gud og
forlader sin Saligheds Klippest Mos.
32, 16.), naar det tilstriver sig selv
nogen Kraft, Kunst, Formue, Viis
dom, Mre og Vcrrdighed, og deraf
gjM sig til, vil vcere Noget og kjender
ikke, at sligt altfammen ikke hMr no
get Menneske eller Kreatur, men Gud
alene til. Thi al Kraft, Liv, Formne,
Styrke, Viisdom, 3Ere og Vcerdig
hcd er alene Guds Eiendom, kommer
alene fra ham og tilhorer ham alene.
Alle Kreature ere en blot Skygge og
Intet af sig selv, deres Liv, Vcesen,
Formue, Viisdom, Kraft og Styrke
cr altsammeu Guds og ikke deres eget.
Tilegner nu et Menneske sig selv en
ten alt dette eller noget deraf, da be
gaar han et Affald mod Gnd. Dette
var og Satans Fald, at han ikke blev
i et Kreaturs Tilstand og Egenskab,
som har og stal have alt sit Liv, Vce
sen og Kraft i Gud, som en Skygge
har sin Vevcrgelse af Legemet; men
han rMede sig det til, som er Guds,
vilde have egen Mre, egen Ros, Viis
dom og Herlighed, som dog intet Krea
tur tilhMcr, men Gud alene, efterdi
Alting er Guds. Derfor lod Gud ham
falde, og hans Naade opholdt ham ikke
mere. Saa gaar det og alle de Menne
sker, som afHoffcerdighed og Mrgjer
righed tilskrive sig selv Noget, som til
horer Gud, de maa falde; thi Guds
Naade opholder dem ikke mere, efterdi
de afvende sig fra Gud, ja vil vcere
det samme, som Gnd er. Gud er aleue
Alting, Gud er alene god og alt Godt
ucefentlig; derfor, alt, hvad fom er
Godt, stal intet Kreatur tilskrive sig
selv ; thi Herren siger : Ingen cr god,
uden Gud alene (Matth. 19, 17).
Vor Herre Jesus vilde sg ikke i sin
Fornedrelscsstcmd tilegne sig det, som
var Guds alene, efterdi han da blev
kun holden og anscet for etblot og bart
Menneske. Og vilde Herren dermed
lcere os, at intet Menneske stal tilegne
sig det, som Prer Gud til, eller tiltage
sig den Mre, som er Guds alene.
Men gjFr et Menneske der tvertimod,
da bedriver han den stMc Hovedsynd
og berøver Gud det hans er, ja vil selv
vcere Gud og derved afvender sig fra
Gud til sig selv. Derfor ftger og saa
dant et elendigt Menneske sin Hjcelp,
Raad og TrLt ikke hos Gud alene,
men hos Kreaturene, ja ofte hos Djæ
velen selv, hvilket er den Picste For
blindelse og den største Daarlighed,
nemlig at ftge Godt hos den Onde,
Livet hos Salighed hos den
FordMtc, Hjcelp hos denFordcervede,
Velsignelse hos den Forbandede, Ly
set hos Mærket. Men derimod er det
den Meste Viisdom, at man ftger det
Gode hos al Godheds Kilde og Ud
spring, Livet hos Livets Kilde, Salig
hed hos Salighedens Kilde og Hjcelp
hos den, som formaar Alting, og for
hvilken ingen Ting er umulig stuk.
1,37).
BM.
O, Herre Jesu, du aller ydmygelig
ste Hjerte, jeg bekjender og klager for
dig, at jeg af Naturen er fcer tilb>ie
lig til egen Mre, og atden onde Aand
har faa forgiftet mit Hjerte ved Hof
fcerdighed, hvilken er en Kilde til alle
Synder, saa at jeg ofte har forsyndet
mig imod dig med en egen selvtagen
3Ere og Mc betcrnkt, at al Mre til
kommer dig" alene og intet Kreatur ;
jeg har ofte foragtet min Nceste, stolet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
