Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Cap. som den HKeste Retfærdighed og Hellighed. 345
Hevnen; thi han er den allerhelligste
og retfærdigste Gud, ja Retfærdighe
den selv, som ikke kan lide i Lcengden
det Onde; derfor raabe de Helliges
Sjcele med stor RO (Aab. 6, 10.)
paa Guds Retfcerdighed og sige: Du
Herre, den hellige og den sande, hvor
lcenge dMmer og hevner du ikke vort
Blod vaa dem ? Ja Himmel og Jord
og alle Kreature raabe omhansHevn
og Dom og skriger over den Ugude
lige (Joh. 31, 38. Hab. 3, 7). Saa
danne Guds Domme stee daglig, men
kjendes alene af de Hellige og de Tro
ende, om hvilket Pf. 91, 8. siger:
Men du skal ikkun stue det med dine
Dine, og fee, hvorledes det betales de
Ugudelige. Hvilket Sprog ikke maa
efter kjedelige Affekter, men efter Acm
den forstaaes. Og henføres dertil, at
man kan give Ond Herren Retfærdig
heds Priis og Lov, sigendesPs. 119,
137.): Du Herre, du er retfcerdig,
og dine Domme ere rette. Og (Ps.
145, 17.) Herren er retfcerdig i alle
sine Beic, og miskundelig i alle sine
Ojerninger. De Hellige Ag Troende
see deres Lyst paa Guds underlige
Domme, ikke efter KjFdet, og faasom
de af egen Hevn skulde glcede sig over
de Ugudeliges Undergang og Fordær
velse, men efter Aanden, idet de kjende
og prise Guds Retfcerdighed, at hau
fuldkommer sit Ord og beviser sig en
retfcerdig Gud. Ikke desmindre be
klage og begrcede de ogfaa de Ugudeli
ges Ulykke og Fordcervelse, ligesom
Herren selv grced over Jerusalem sLuk.
19, 21.) og David over Absalon (2
Sam. 18, 33). Man bM deri have
et dobbelt Henseende, til Gud og til
Menneskene. Seer man til Menne
skenes Fordcervelse, da maa man bil
lig bejamre dem; mm seer man til
Ond, da maa man prise hans Retfær
dighed ; thi der er ikke Uret hos ham
(Pf.92,12).
VM.
Retfcerdigc Gud, naar jeg tcenker
paa, hvorledes du fra Verdens Be
gyndelse har dMt, saa bliver jeg trø
stet. Dn lader vel Ondskaben en Tid
gaa ustraffet bort, for at lokke Over
trædere til Omvendclfe, og da mener
Verden, at du er ligesom den er, at
du seer ikke og agter det ikke; men
naar din Tid kommer at hjemsøge,
saa hjemsøger du saaledes, at Landet
bcever derved og Indbyggerne blive
mistrøstige. Du ifører dem, der i de
res Übodfcerdighed ei begjcere at frel
ses, med Forbandelse, som et Klcede,
saa at den gaar ind i dem ligesom
Vand, og som Olie i deres Been; saa
den bliver dem ligesom deres Klceder
de have paa, og som et Bcelte, hvor
med de ere omgjordede; dn river dem
hen, saa der er ingen Frelse mere. Alle
dine Gjerninger ere retskafne, og hvad
du er Ret, og alle dine Domme
ere ulastelige. Opfyld, o min Gud,
mit Hjerte med din Frygt, at jeg ei
maa vandre med de Ugudelige, og
drage lige Ulykke med dem over min
Sjcel. Lad din Frygt i alle mine
Gjerninger vcere for mine Aine, faa
jeg ei forfcetlig forterner den retfcer
drge Gud. Fordi du, o Herre, er ret
fcerdig, saa hMr al Straf og Dom
dig til, og du, al Verdens Dommer,
stal ikke forfMme dit Embede; du stal
vel belMne Enhver efter sine Gjer
ninger; derfor udflet i mig al Hevn
gjerrighed, faa jeg ei ved min Hevn
gjerrighed griber ind i dit Embede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
