Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Cap. som den evige Viisdom 347
tillige med vort ganske Levnets Be
gyndelse, Middel og Ende, med vor
Indgang og Udgang, som Herren kal
der det (Ps. 121, 8), i Guds evige
Viisdom og Forsyn indesluttede.
Han tceller Stjernerne og ncevner dem
alle ved Navn, siger Provheten (Ps.
147, 4). Det er, han giver dem alle
deres Kraft og Virkning, hvor
meget mere gjM han dadetmed Men
neske? Gud staber Lys og MM,
gjM Fred og staber Ulykke (Ps. 45,
V. 7,) han tilskikker ikke alene det
Gode, men ogsaa detOnde, Syndens
retfcrrdige Straf. Han kalder ad
Svcerdet, og giver det Befaling sler.
25, 29). Kortelig han forordner Al
ting viselig, han seer Alting tilforn
og hMer Alting. Derfor staar der
Pf. 94, 8—10.: Forstaar dog,. I
UfornnftigeiblandtFolkct! og IDaa
rer, naar ville I blive kloge ? mon
den, som plantede Oret, skulde ikke
HM? eller den, som dannede Oiet,
skulde han ikke see? den, som tugter
Hedningerne, skulde han ikke straffe?
han, som lcerer et Menneske Forstand.
I hvilke Ord Provheten lcerer os, at
Gud har lagt sin Alvidenheds og evige
Viisdoms Speil i Menneskene, nem
lig i det hMyde Are og i det seende
Oie: hvilke ere to underlige Krcefter
blandt de menneskelige Sandser. For
tryder det scm saare et Menneske, at
han seer, eller hMr noget UtilbMgt,
skulde da Gud, som har et Oie, der
seer Alting, og et Ore, der hMr Al
ting, ikke meget mere fortryde paa
Menneskenes Ondstab og Utaknem
melighed? Gud har ved sin Viisdom
forordnet Alting dertil, at det stulde
tjene Meuuestene eller vcere dem til
Gode. Hans Visdom har gjort So
len, at den stal stinne ikke for sig selv,
men for os. Vandet vederkvæger og
lcedster ikke sig selv, men os. Jorden
giver ikke sin GrFde for sin egen, men
for vor Skyld. Ilden varmer sig ikke
selv, meu os. Luften giver sig ikke
selv Aande, men os. Brødet bespiser
ikke sig selv, men os. Urterne lcege
ikke sig selv, men os. >
§2. Gnds evige Viisdom har ned
lagt saamegen Kraft i Kreatnrene, og
dem faa viselig nddelt, at de ere intet
andet end idel Hcender, med hvilke
Guds evige Viisdom og Godhed ud
deler sine Liggendefce til os. Derfor
staar der Job 12, 9: Hvo veed ikke om
alle disse Ting, at Herren han har
gjort dette? i hans Haand ere Alles
Sjcele, som leve, og alt Kjxds Aand,
hver for sig. V. 7. 8.: Spfirg dog
Dyreue ad, og hvert af dem stal lcere
dig det; og Himmelens Fugle, og de
stal forkynde dig det. Eller tal til Jor
den, og den stal lcere dig det, og Fi
stene i Havet stal fortcelle dig det. B.
13.14.: Hos Herren er Viisdom og
Bcelde, ham hMr Rand og Forstand
til. See, han nedbryder, og der stal
ikke opbygges ; han lukker til for eu
Mand, og der stal Me lnkkes op. Og
Job 26, 7.8.: Hanhcenger Jorden
paa Intet; han binderVandet tilsam
men i sine Skyer, dog brister ikke
Skyen under dem, han holder Luften
fast, som er for hans Trone?c. Og
fom Gud formedelst sin Visdom ordi
nerer og bestikker alt Andet, saa har
han ogsaa ved sin Viisdom bestikket
os vort Kors, Modgang og Gjenvor
dighed, hvorimod vi derfor Mc stal
knurre, meu prife deri Guds Viisdom
og lcere Taalmodighed. Thi det kan
ikke anderledes gcm os, end som Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
