Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes Sjcelcn kjender Gud 2 Bogs
348
vil, eller som han har ordineret og be
sluttet, enten at tilstede eller kraftelig
at udrette. Han er alene Dommer
paa Jorden, han alene ovhKer den
Ene og nedtrykker den Anden. Lige
som alle gode Gaver komme fra ham,
saa kommer ogsaa al Straf og Rev
selse fra ham. Af ham, ved ham og
til ham ere alle Ting. Der kan ingen
Ulykke vcere i en Stad, at jo Herren
har gjort den (Am. 3, 6). Han er
alene Verdens Regenter. Uden hans
Villie, Beslutning og Forordning kan
der ikke falde eet Haar af vort Hoved.
Og alle Eders Hovedhaar eretalte si
ger Christus (Matth. 10,30). Efter
hans alvife Forordning og Regjering
maa Alting saa gaa til, bande i
som scerdcles, og i det, som alminde
lig tilslaaes os, saavel i det,han har
besluttet at tillade og tilstede, som i
det, han har besluttet kraftelig at virke
og forfremme. Alle Landeplager, saa
fom: Hunger, Krig, Pestilentse, Ri
gers og Regjeringers Forandringer
og deslige flere, de komme allesammen
efter hans allerviseste Ordning, Re
gjering og Bestikkelse. Naar vi intet
Andet see og mcerke, end idel Forstyr
relse, Fordcervelse og Undergang, saa
er deri dog Guds allerviseste Forord
ning og Regjering. At nu et, nu et
andet Monarki og Regiment gaar til
grunde, og scerdeles at detsMste Re
gimente, hvorudi var Guds Hytte og
Bolig (Ps. 76, 3), saa gruelig blev
med Alle ødelagt og nedstyrtet, deri
kan den blinde Fornuft intet Andet see,
end en forskrækkelig Ustik og Uorden;
men den troende Sjcel seer deri Guds
underlige Biisdom og Regjering, og
siger Gzernin: Kommer, og seer
Herreus som haver sat
Ddelceggelser paa Jorden (Ps. 46,9.
10). Jeg fornam, siger Prædikeren
(Cap. 3, 14), at alt det, som Gud
det stalblive evindelig. Man kan
Intet lcegge til, og man kan Intet tage
derfra. Og Gud gjM, at de stulle
frygte for hans Ansigt. Item Prced.
7, 13: See Guds Gjerninger; hvo
kan gjM det slet, som han gjM
kroget?
§3. Naar vi derfor sligtret ansee,
da maa vi bekjende, at Gud kunde ikke
have gjort det viseligere. Og ligesaa
har det sig og med de Christnes For
sagelser i det nye Testamentes Tid,
med vor Herres Jesu Christi Lidelser,
med det hellige Evangelium, med de
hellige Martyrer og Blodvidner, og
alle andre deslige Ting. Det synes
vel at vcere imod Fornuften, og som en
Daarlighed, dog er den HMste Guds
Viisdom deri, hvilken vi stal mcerke
og prise samt kjende, at Gud endog
saa af Ondt kan gjM Godt, og vende
alt Ondt til en god Ende, faafom den,
hvis Biisdom fees i alle Ting, i hvor
forvirrede og forstyrrede de end kan sy
nes. Saa seer og den elskende Sjcel
Guds Viisdom i det menneskelige
KjMs Oprettelse og IgjenlMning,
og i den menneskelige Sjcels og alle
dens Krcefters Fornyelse. Thi det
har saa behaget Guds Biisdom, at
Guds Billede, som i Mennesket var
forstyrrchstuldc ved det guddommelige
og vcefcntlige Guds Billede, det er ved
Christum felv, igjen oprettes. Thi ef
terdi Menneskene havde ved Synden
mistet den salige Biisdom og Forstan
dens herlige Lys, ved hvilket de ret
kjcndte Gud, og vare geraadede i de?:
yderste Blindhed, ja i den evige MM
hed, hvori de og stedse havde maattct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
