Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Arndts Fortale til den tredie Bog om den sande Christendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Fortale til den 3die Bog.
hvorved han opfylder Himmelen og Jorden, faa er han dog scerdcles
og besynderlig i et oplyst Menneskes Sjcel, hvor han bor og har sit
Scrdc (1 Cor. 6, 19.), ligesom i sit eget Billede og Lignelses; der
virker han saadanne Gjerninger, som han selv er, der svarer han i
Hjertets altid paa vore Sukke; thi hvorledes er det muligt, at han
kan ncegte sig selv for dem, som han selv bor i, ja hvilke han selv
bcvceger og boerer? Thi Intet er ham kjcerere og behageligere, end
at han kan meddele sig alle dem, som Me ham. Dertil hMr nu en
smuk, stille og rolig Sjcel, men da fMst bliver en Sjcel rolig og stille,
naar den afvender sig fra Verden. Derfor har Hedningerne sagt:
Sjcelen bliver da fFrst viis og klog, naar den er rolig og stille. Der
om har og den hellige Cyprianus herlig talt: Det er, siger han, den
bestandige Ro og Sikkerhed, naar man bliver forlast fra denne Ver
dens urolige Stormvinde, og opløfter sine Aine og Hjertet til Gud fra
Jorden og ncermer sig med sit Gemyt til Gud, naar man ogfaa for
finar, at alt det, som blandt Mennestens Ting og Haandteringcr ag
tes Stort og Kosteligt, at det ligger altsammcn forborgent i vort
Hjerte og Gemyt; faa man da siet Intet Msier eller begjcerer sig as
Verden, fordi et saadant Gmyt er langt over Verden og er mere end
den hele Verden. O hvilken himmelsk Skat er det at vcere forlM fra
Verdens Baand og Strikker, hvilket HM og stort Gode, til hvilket at
erlange, man ei behøver stort Arbeide, ForbMner hos store Folk eller megen
LMn og Renden; men det et en Guds Naadegave; thi ligefom So
len skinner af sig felv, ligesom Dagen lyser af sig felv, som en Kilde
opvcelder af sig selv og ligesom Regnen nedflyder og befugter Jorden
af sig selv, ligesaa indgyder den Hellig-Aand sig i en troende Sjoel,
som oplMer sig fra Verden til Gud. I disse Ord er en stor Mis
dom og denne ganste tredie Bogs Sum og Indhold bestaar deri. Da
yttrer sig ofte den forborgne Skat i vor Sjal, eudstjMt den varer
kun et Aieblik«). Dette Aieblik er bedre end Himmel og Jord med
alle Kreatures Åndelighed, som Bernhardus siger: Den Sjcel, som
engang ret har lcrrt at gaa ind i sig selv, og at M Guds Ansigt
og smage hans Ncervcerelse i sit inderste Hjerte, jeg veed ret ikke, om
den samme Sjcel holder det pinagtigere og smertefuldere, at lide en
tidlang Helvedes Pine, eller dm, efter at den havde erkjendt og erfa
ret Sødheden af denne hellige øvelse, vilde gaa ud fra sig selv igjen
til Vellyst, eller meget mere fatte en Ulyst og lade sig besva-rc af Ver
den og sit eget KjFd og Blod, ja lade sig forlede af sit Sinds umæt
telige Begærligheder og Uro. Hidtil gaa Bernhard: Ord. Thi saa
’) Hermed hensigtes derpaa den begyndte Ligedannelse, som er fleet ved Fornyelsen.
») Idet han tilfredsstiller og fredeliggør vorelHjerter. ~ ,
«) H«r tale« ikke om nogen Undrytkelse, men om den inderlige og ustattemge SMenS
Fryd i Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
