Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Hvorledes det hFieste Gode 3 Bogs
guddommelige Lys og giver et Glimt
og en Straalc fra sig og skinneri Mær
ket. Dette er det som Herren
bor i, og den Nat, i hvilken Villien so
ver og hviler i Guds Villies Regje
rmg og ienncermercFomedrelsesgrad
medGud,ogHukommelsenforglemmer
Berden og Tiden. Da bliver ligesom i
et st)ieblik Fornuften og Forstauden af
det guddommelige Lys, Villien af de
himmelske Begjoeringer og Hukom
melsen af den himmelske Gloede rM
og indtagen, og dog kan hverken For
nuften,Billien ellerHukommelsensligt
begribe eller beholde; thi det varer og
forbliver ikke stedfe i Sjoelens Krcef
ter, men er skjult i Sjoelens inderste
Grund og og snarligen igjen
forlader alle de Kendelige Sjoelens
Krcefter.
§2. Ikke desmindre kan stig him
melst Oplysnings Glands og Glimt
ved Guds Ords Betragtclse ofte op
vcekkes, at vi raabe med den hellige
Monika, Augustiui Moder: Lader
os op, laderos op, eller, lader os flyve
og fare op til den himmelske Gloede.
Deraf kommer og oprinder ogfaa de
hellige Sukke, fom ere usigelige. Der
Paulus havde fmagt denne Åndelig
heds sagde han: Jeg er vis
paa, at hverken Liv, ei heller ei
heller noget andet Kreatur stal kunne
skille mig fra Guds Kjcerlighed i Chri
sto Jesu (Rom. 8, 38). Det var det
Kjoerligheds Lys og Åndelighed, som
han i sig havde befundet. Det er den
Guds Fred, fom overgaar Forstanden
og bevarer de Troendes Hjerter, For
stand og Sandfer i ChristolesusPhil.
4,7). Tilvenne Fryds oglndelighcds
Skin og Glands fer og Augustiuus
hen, naar han siger: Jeg sinder ofte
en Vevoegelfe i mig, der er saa beskaf
fen, at, forblev den stedfe i mig, faa
kunde det ikke andet vcere, end den
maatte voere det evige Liv. Thi i denne
Glimts Fryd og Åndelighed er en
Forsmag paa det evige Liv, og lcere vi
i den, som i en liden PrM, at smage
og kjende hvad det evige Liv er. Thi
i det evige Liv stal Sjoelen stedse vcere
suld af saadan Listighed, Åndelighed
og Gloede. Forvorvedhcengendefyn
dige Vanarts Skyld kan Sjcelen, faa
lcenge vi ere i og bo i det jor
diske Tabernakel, ikknn sjelden sinde
til saadan Åndeligheds og Herligheds
Glimt, men i det andet og evige Liv
stal vi sinde den ganste og altid. Der
for siger Paulus, at vi nu ere vel fa
lige, men i Haabet til det Tilkom
mende. Sjoelen lcenges og inderlig ef
ter denne Fryd og Andelighed ; der
for siger David derom (Pf. 42, 2.):
Ligefom en Hjort striger efter Vand
strømme, faa skriger min Sjcel til dig,
o Gud. Og Bruden siger (HM. 8,
1<): Gid jeg maatte sinde dig, min
Broder, som diedemin Moders Bryst,
da skulde jeg kysse dig, og de skulde
ikke forhaane mig. Item (HM. 5,
8.): Min Sjoel er hensmeltet, eller
er syg af Kjoerlighed, min Sjoel be
jamrer sig stedse derfor og fukker stedse
derefter, at den maatte sinde sin ynde-
5) At der i Mmnestens Sjcel er Fornuft, Villie og Hukommelse, det viser baade Guds
Ord og Erfarenhed ; men at det er intet mere, det viser hverken Guds Ord eller Erfa
renhed. Author holder med dem, som mene, at der er noget mere og sige, at Fornuf
ten, Villien og Hukommelsen ere Sjoelens Krcefter og Egenskaber, som ere noget andel
end Sjoelens Basen, i hvilken Mening Dr. Luther synes at have varet i hans Forkla
ring over Mari» Lovsang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
