Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Cap. saa indgaar Guds Kjcerlighed. 557
sit Hjerte reent og kvit fra Kreature
nes ulovlige Kærlighed. Derfor er
Skylden hos os selv, og ikke hos Gud.
§ 2. Det behMs derfor vaavor
Side, at vi bevare vore Hjerter, at vi
afvende os fra Kreaturene, og omvende
os til den levende Gud, inderligen og
faa bede (Hud i Christo om den gud
dommelige Kjcerlighed, som forener
os med Gud ; banke vaa Christi hel
lige Scmrs DM, og hente vor Sa
lighed i dem. Og da vil han oplade
for os, at vi stulle indgaa i Guds
Kjcerlighed, og forenes med ham. Da
kommer et Menneske ncer til Gud, og
langtfra Verden. DarMr GudSjce
len med sin Kjcerlighed, og glcederden
jo mere og mere, langt mere end no
get Kreatur kau gjM, thi skulde den
yndelige og livsalige Gud ikke mere
kunde fryde og glcede dig, end de usle
Kreature? Og sligt et Menneske, som
saaledes elsker Gud, bliver og usige
lig meget elsket igjen af ham, desligeste
af alle Guds Engle og Helgene, faa
at al Kjcerlighed, fom optcenkes kan,
er ikke ved den Kjcerlighed at ligne.
Alle de, som ere i Himmelen, elste
saadant et Menneske over al Maade,
og over al den Kjcerlighed vaa Jorden
sindes. Thi hvad de i Himmelen ville
ynde og elste, det er langt ypperligere
end det de begjcere og Mste, som ere
vaa Jorden. Alle Helgene, og alle
Guds Engle, gloedes saa saare ved vor
Gudsfrygt og gode Gjerninger, at det
er usigeligt ; thi de har Gud usigelig
kjcer, saa at hans Mre er deni ogsaa
kjcerere, end deres egen Salighed.
§ 3. Og det er et vist Tegn til
GudsKjcerlighed,at man brugerKre
aturene med en troende Frygt og Id
myghed. Thi Guds Kjcerlighed be
vceger saa Ens Hjerte til Idmyghed
Dag og Nat, at man, enten man ceder
eller drikker, sover eller vaager, eller
hvad andet man foretager, bruger Al
ting i en sMlig Frygt. Og deraf føl
ger ogfaa et hemmeligt Suk og Lceng
sel efter Christum og efter Forlosning
fra denne Verden, tillige med en in
derlig Grcemmelse derover, at man her
maavcereidenneElendighed,hvorman
finder faa megenSynd ogUrenhed i sin
fordærvede og forkrcenkede Natur, og
kan ikke blive den kvit, men maa raabe
med Paulus (Rom. 7,34.): Jeg
elendige Menneske! hvo stal fri mig
af denne Legeme ? og derfor maa
man fukke og bede om Guds Naade,
at man ved den kan styrkes til at bcere
sin Sorg des bedre, og at man ikke
stal forsmcegte i sin Elendighed. Scm
ledes har og alle Hellige ftrget og
grcemmet sig over deres medfødte For
fængelighed og kjedelige Kjcerlighed,
thi det er ufeilbart, at ingen kan sinde
Guds Naade hos sig, saalcenge haus
Hjerte af Kreaturene er indtagen, og
Kreaturenes ulovlige Kjcerlighed re
gjerer i ham, og har overhacmd. Hvo
som Gud, og noget andet lige
ved ham, sinder ikke Gud. Men hvo
som ftger ikkun Gud alvorligen og
fremfor Alting, siuder Gud, og alt
det Gud tilhorer, og hvad Gud nogen
Tid kan give og meddele. Thi hvo
somhelst intet andet sMer og efter
tragter, end for Alting Gud alene,
ham cmbenbarer og stjcenker Gud alt
hvad hau harisitguddommeligeHjerte,
at det stal vcere saa hans eget, som det
er Guds eget.
BM.
Evige, trufaste Gud og Fader, dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
