Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Cap. Om Jorden 623
som omkommer, og Viin dem, som ere
bestedeligen bedrøvede i Sjcelen, at
han maa drikke og glemme sin Armod,
og ikke mere komme sin MKe ihu; i
hvilke Ord vi HM, at Guds Kjoerlig
hed og Venlighed naturlig gloeder det
bedrøvede Menncste med Viin, hvilket
erindrer os derom, at Gud gloeder og
trMer de bedrøvede Sjcele med den
Hellig-Aands og himmelste Tristes
Glcedeviin, som kommer og udvcelder
af det levende Viintroe, Christo,
bvorom Bruden i HKsangen taler
og syngerCap. 2, 4. 5.: Min Kjoe
reste mig til Vinhufet, han op
holder mig med Flaskerne, reder Seng
under mig med LEblerne. Denne
Gloedens Viin har Daniel og hans
Medbrødre, desligeste Maria, Chri
sti Moder, ja alle Hellige, drukket, og
derved glcedet sig i Aanden. Det er
det, Esaias Cap. 61, 10. siger: Jeg
vil gloede mig storligen i Herren, min
Sjoel stal fryde sig i min Gud. For
det andet har Gud flabt Viin til at
styrke de Syge. Thi i Viin er saadan
en Kraft og Spiritus, som giver Liv
sens Aander, som ere i Hjertet, en
naturlig Styrke og Barme, hvori vi
atter see Guds Godhed og faderlige
Forsørgelse, og stulle derhos betaenke,
at Gud ogfaa har bestikket for vore
syge Sjoele hans Naades Styrkeviin
og det cedle Viindrneblod, som er kom
met af det saargjorte levende Viintroe,
Christo. Thi Christus har toet sit
Kloede i Vinen, og sin Kaabe i Viin
drneblod, som Patriarken siger 1 Mos.
49, 11. For det sidste har Gnd skabt
Viin gamle Folk til Gode, hvis Lys,
som stal holde Livet venlige, vil ud
slukkes, paa det de samme Lys kunde
end nogen Stund med Vinen igjen
optcendes og holdes ved lige, hvilket
stal erindre os den christne Menigheds
aandelige Alder, og at den bliver gam
mel og støbelig, mm ikke desmindre
afGud isaadan sin Alderdom ogSkrF
belighed opholdes. Ligesom et natur
ligt Menneskes Krcefter i Alderdom
men svcekkes, Linene blive mMe og
dumme, og Hørelsen forgaar, Krcef
terne formindstes, og Alting bliver
svagt og støbeligt, saa gaar det og
ofte til i den synlige Guds Menighed
i Verden. Troen og Kjcerligheden kel
ner, Haabet svcekkes, og deslige aan
delige Krcefter aftage altid og formind
stes jo mere og mere, hvorom vorHerre
Christus sigcrLuc. 18,8: NaarMen
nestens SM kommer, mon han stal
finde Troen paa Jorden. Medes
mindre opholder dog Gud sin Menig
hed i slig aandelig Svaghed, og lover
derfor ved Propheten Esaias Cap. 40,
31. at give de troe Christne nye Kræf
ter, at de stulle fare op med Vinger
som Arne, og at han vil oploste og
boere dem indtil Alderdommen, og
indtil deres graa Haar (Es. 46, 4).
Og ligesaa Psal. 15, 92, at naar de
end blive graahcerdede, stulle de
endnu boere Frugt, vcere saftige og
grMne.
§ 5. Den femte Jordens Frugt,
som i Psalmen er at agte, er Olie og
Balsam, om hvilken der staar: Men
nestens Ansigt stal stinne af Olie, el
ler hans Skikkelse stal blive deilig af
Olie (B. 15). Det er at forståa om
den kostelige jMsteßalsam, ellcrNar.
dus, hvormed Ilderne og de øster
landske Folk salvede sig, naar de vilde
holde Gjoestebud. Thi naar de vilde
pleie og annamme deres Gjoester vel,
da besmurte og overgydede de dem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
