Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs
Om Sol, Maane og Stjerner.
628
!
!
de andre Stjerner. Dersor siger Ba
silius Magnus i hans sjette Tale over
de Dages Gjerning, min Mening
er, at Sol og Maane er ikke derfor
kaldte store Lys, at de ere Drre end de
andre Stjerner; men, fordi de i de
res Begreb og Omfang ere faa store,
at de kan med deres Lys opfylde ikke
alene den ganste Himmel, men ogfaa
Jorden og Havet. Hidindtil Basilius.
Ikke desmindre er dog Stjernerne,
Sol og Maane i sig felv faare store.
Om Solen og Maanen siger Basi
lius vaa ftr omtalte Sted : Solen og
Maanen sees altid lige store, baade i
deres Opgang og deres Nedgang.
Hvilket er en klar Bevisning dervcm,
at de maa vcere usigelig store, efterdi
at Jorden, i hvor bred den er, faa kan
den dog ikke forhindre, at de jo kan fees
allevegne lige store. Ellers lcere Stjer
nekigere,atMaanen,fomregnesiblandt
de mindste Stjerner og Himmelcor
pora, er hartad faa stor, fom denmceg
tige, store og vide Jordens Kreds og
Klode, og er kuu eu liden Delmindre ;
men Solen er over hundrede Gauge
stMre end famme store og vide Jor
dens Kreds. De fleste af de andre
Planeter ere og enten langt stMe,
ere lige saa store som lordekredsen,
og faa af dem noget mindre. FiMer
nerue antages og af alle at begribe i
deres Omfang nogle hnndrede tydske
Mile, og ingen at vcere mindre end
Jordens Kreds; mange ogsaa at vcere
mange hundrede Gauge storre. An
laugende Stjernernes Mangfoldig
hed, da der er mange tusiude Maal
tusinde af dem, hvilke vi ikke kan fee
med vore pine, ja ogfaa de, vi kan
fee, ere for os utallige, at den hellige
Skrift og derfor siger: at de ikke kan
tcelles. Og Herren siger tll Abraham
1 Mos. 15, 5: Se til Himmelen,
og tcel Stjernerne, om du kan tcelle
dem? tcenk nu, hvilken mcegtig Herre
Gud maa han vcere, som alle disse
store himmelske Legemer i saa stor
Mangfoldighed haver skabt; og du
stal befinde at stig Stjernernes Stor
hed ogMangfoldighed er et stortGuds
Under, desligeste et klart Vidnesbyrd
om Guds usigelige Magt og Visdom.
§ 3. Om det samme vidner og de
res Lpb. Ingen Stjerne synes saa li
den, at den jo har sit LFb og Bevce
gelse. De og bevceges alle. Og
saadan deres Lo"b er nastadelig, saa at
de vaa naturlig Vis ikke et pieblik
staa stille, eller kan staa stille ; men uaf
ladelig fare fort i deres
egelse, hvilken er dem ligesom deres Liv,
saa at, om de ikke W og rMe sig,
vare de ligesom og som et dM
Menneste, der har ingen Bevcegelse
og RMlse i sig. Og stulde en eneste
af dem staa stille, da vilde den ganste
Himmelens Orden og Skik derved
forstyrres og gaa aflave. Derfor maa
de alle stedfe lM og bevceges. Deres
LB har og sin Vished og Stadighed,
og enhver har sin Tid atlMi; og
naar den Tid er tilende, saa begynder
den pcmny igjen. Hvoraf det og kom
mer, at Stjernckigerekan mange hun
drede Aar forud sige, naar en Stjerne
stal befindes vaa det og det Sted i
Himmelen, uaar der stal ste FormM
kelser,naar der stal ste Ny-eller Fuld
macme, og andet deslige. Enhver
Stjerne har og sin egen Himmelplads
og LMreds, eller sin scerdeles forord
nede Vei vaa Himmelen, fom den ikke
overstrider,mm bliver efterGudsFor
ordning i sine Grcendser, vandet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
