Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Cap^ Om Sol, Maane og Stjerner. 629
ene stal ikke hindre den anden. Om
sider er og sligt LM almindelig saare
snart og hastigt, ja saa snart og hastigt,
at det er fast übegribeligt. Man be
tcenke ikkun Solens Hastighed alene ;
thi alligevel den eroverhundredeGange
stMre end Jorden, saa ser man dog,
at den Wer ikke alene engang om Aa
ret fra Nord til Syd, og igjen fra Syd
til Nord ; men ogfaa hver Dag lKer
om fra Ast til Best, og fra Best igjen
til M; hvorved dens blotte Skini
slig daglig LM vandrer hver Time
vcm Jorden omtrent to hundrede og
fem og tyve Mils Bei igjennem, og
den selv i übegribeligogusigeligMcmde
hastigere i Himmelen selv. Saa stal
og adskillige as de andre Planeters,
saavelsom ogsaa Fifstjernernes
vcere endda hastigere, eftersom Stjer
nekigerelcere. Betcenk nn, hvilket stort
Guds Under det er, at alligevel Stjer
nerne ere ikke levende Dyr, men en
pur og blot Materi, og ere saa mæg
tige, store og fast ingen mindre, end
den store og vide Jordens Kreds, saa
We de dog alle stedse hastelig om i
Himmelen, ja holde og deres LFb saa
vist og stadigt, hver paa sin Bei og
Kreds, at man med ingen Pen stig
Hastighed, Vished og Stadighed nok
kan beskrive. Du skulde blive ligesom
stum, ja borte af Forundring, om du
saa ikkun’en eneste Lysklode eller Ild
klode, der ikke var stMre, end et af de
stMste Bjerge, saaledes We omkring,
eller om du saa ikkun, at en Stad el
ler By svcevede i Luften, og glimrede,
som Ild og Lue, og var et klarstin
nende Lys. Hvor meget mere maa
du da sorundre dig derover, at
sacp mange tusinde lyse Stjerner,
af hvilke de fleste ere stMre, end den
store og vide Jordens Kreds, og der
iblandt ogsaa Solens Ildklode, som
er over hundrede Gange stMre, end
den vide Jord, i saadan übegribelig
Hastighed, Vished og Stadighed fare
om i Himmelen, og den hele Himmel
derfor ligesom vrimler af idel om
kringboende Sole, og fynes derved
ligesom ganske levende. Bi maa be
kjende, at sligt overgaar al vor For
nuft og Forstand, og have alle at
mcerke deri Guds übegribelige Viis
dom og Almcegtighed,hvorved hcmud
fMr og fremftrer alle Stjerners store
Hcer i deres Orden og og veed
at kalde dem ved Navn. Saa at vi
maa vel sige med Propheten Psal.
136, 5: Herren gjorde Himmelen
viselig, eller med Forstand. Ellers
har man af Solens, Maanens og de
andre Stjerners baade LM og Stor
hed ogfaa at stutte, det fom og i det
andet Capitel er omtalt, hvad for et
umaadeligt Rum stige store og mceg
tige himmelske Corpora og Legemer
maa have deres at forfølge i, det
er, hvor übegribelig viid og stor Him
len maa vcere, i hvilken de IM. Thi
man betcenke ikkun, hvad for et übe
gribeligt Rum Solen baade med sit
og Storhed indtager, lcegge faa
dertil Maanens Plads og LMreds
i Himmelen desligste de andre Pla
neters, af hvilke enhver har sin egen
Plads vg LMkreds, som sagt er erin
dre sig og de mange tusinde Gange
tusinde Fifstjerner, og deres LMsted
og Grcendser, saavelsom Storhed, og
at de fleste af dem ere, som sagt er,
stMre end Jorden. Sligt betcenke
man ikkun, og man stal mcerke og be
sinde, at Jorden maa vcere imod Him
melen, ligesom en Prik eller intets og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
