Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 Om Sol, Maane og Stjerner. 4 Bogs
eller egentlig Beirkammere, har Gnd
fati alleVerdens sireHjMner. Derfor
tales der paa adstillige Steder i
Skriften om Verdens sire Veir, som
Matth. 24, 13.: Herren stal ud
sende sine Engle, og de stal forsamle
hans Udvalgte af de sire Veir.
Og samme sire Veir iSach. 6,1, lig
nes ved sire Vogne. I Aab. 7, 1.
meldes der sigurlig, at Johaunesfaa
fire Engle staahos Verdens fire Hyr
ner, som vilde forhindre, at intet Veir
stulle blcefe paa Jorden, paa Havet
eller paa noget Trce, hvilket er taget
af det samme, og sigurlig brugesiden
prophetiste Spaadom. Af disse sire
Beirkammere komme de sire Slags
Hovedvinde, eller fornemste Vinde,
østenvind, Søndenvind, Venstenviud
og Nordenvind. Fra Men og fra
Solens Opgangssted kommer Men
viud eller Menveir, om hvilket der
staar (Hos. 13,15.): Der stal komme
et Dstenveir, et Herrens Veir, og hans
Kildevceld stal tMes, og hans Kilde
blive tp’r. Det var og Menveir, ved
hvilket Gnd udtørrede Grunden i det
Hav (2 Mos. 14, 21). SM
denveir eller SoNdenvind kommer fra
Verdens sondre Kant, og er varm og
fugtig. Veed du, hvorledes dine Klo
der blive varme, naar han Lan
det Me af SMdenvind(Job 37,17).
Naar I see SMdenveir blcefe, sige
I: det bliver hedt, og det skeer, staar
der (Luk. 12, 55). Vestenveir eller
Vestenvind kommer sra Verdens ve
stre Kant, og Solens Nedgangssted,
og er kold og fugtig. Og om det Veir
eller Vind meldes der i 1 Mos. W.
19.,atdetborttogA3gypternesGrces
hopper; og Herren, staar der, vendte
Vinden til et saarc stcerkt Vestenveir,
og optog Gråshopperne, og kastede
dem i det rFde Hav. Nordenvind el
ler Nordenveir kommer fra Verdens
nordre Kant, og er koldt og tMt, at
Sirach (Cap. 43, 23.) derfor siger:
Naar der blceser koldt Nordostveir,
saasammensryserlis af Vand. Disfe
sire Veir udkomme af deresßeirkamre,
ligefom Ond det stikker, han har fat
Stjernerne til sine Skatmestere over
disfe Veirkamre, at de stal udlade
Beiret deraf ikke af deres egen Magt
og Myndighed, men efter Guds egen
Befaling. Og ligesaa gjM de og i
alle andre Stykker, som dem er be
troede. Disse ere nu Himmelens og
Stjernernes Frugter, hvilke Gud ud
gyder af sine Liggendefæ i sin Tid,
og dem kan de jordiske Ting og Ele
menter aldeles ikke uudvcere. Derfor
har den trofaste Skaber det saa forord
net og bestikket, at de jordiske Ting
stal annamme deres Kroefter og Ind
flydelse af de himmelske. Den ganske
Natnr hcenger i hinanden, som i en
Lcenke og Kjcedc, hvilken er Naturens
og den guddommelige Forsyns gyldne
Kjcede og Sammenlcenkelse, om hvil
ken Herren (Hos. 2, 21. 22.) siger:
Jeg vil bo’uhM, ja jeg vil boNhM
Himlene, og de, de stal boNhM Jor
den, og Jorden stal boNhM Kornet
og Mosten og Olien, og de, de stal
bMhM Israel. I hvilke Ord Gud
taler om Naturens ganske visse Ord
ning og Skikkelse, og begynder oven
fra af den ftrste virkende Aarfag. Jeg,
siger han, vil boNhMe Himmelen, det
det er, naar der er en svar tp’r Tid og
Himmelen brander af Hede,og Stjer
nerne have ikke sin Virkelse til at kunde
give frugtbare Tider, da vil jeg bM
hMe Himlene, og den med Skyer ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
