Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sol, Maane og Stjerner.
4 Cav. 639
dcekke, og lade Stjernerne fuldkomme
deres naturlige Virkelse og Udretning.
Videre siger Herren: og Himmelen
skal bMhM Jorden; det erdenanden
Naturens Trappe, thi Jordens for
nedrede Krcefter ere alle fammenlcen
kede med den HM Himmels Krcefter.
Naar Himmelen i sin Virkning for
hindres, og er umild, saa kan intet
voxe paa Jorden, saa raaber da Jor
den i slig Trcengsel til Himmelen, idet
at dm i tK’og hidsig Tid oplader sin
Mund, sprcekker fra hinanden, og tør
ster efter Regn. Idermere siger Her
ren : Jorden skal bMhM Kornet og
Mosten og Olien; det er: Jordens
mua af Jorden suge og drage
til sig sin grMnende Kraft og Saft;
men naar Jorden er uden Saft og
Vcedste, da maa og Jordens GrFde
miste den, hvorfor Graden ved fin
NMMftighed ligesom skriger tilJor
den, saasom til sin Moder, af hvilken
den er kommen, ligefom et Barn skri
ger efter sin Moder, naar det tMster.
Ten anden Part af dette Capi
tel. Om Solen og Maanen i
Soerdeleshed, saavelsom adskillige
Lcerdomme baade om Sol, Maane
og Stjerner.
§ 1. Det er ikke menneskeligt, fuldkom
melig at forftaa sig paa disse himmelske Ly
ses Art, mindre at gjMe noget til den, men
det er alene guddommeligt. § 2. I Maa
nen er at beundre dens Lyses Af- og Tilta
gelse med sin Nytte i at afdele Tiden, og
til hver Tid at skaffe Forandring paa Jor
den. § 3. I Solen dens LM, som er nyt
tigt, vist og hastigt; iligemaade dens Stor
hed. For disse Ting er den HMig at for
undre sig over, men dog ei paa hedensk Viis
at tilbede.. § 4. Uddrages Lårdomme af
d« himmelske Lys cm Guds Almagt og Viis
dom, Sanddruhed og Trofasthed. § 5. An
føres isllr dens Formørkelser, saavel naturlige
som overnaturlige, som Speil Paa Guds
Vrede, Synden, sårdeles Vantroens Gynd,
Straffen, Dommen med sine Tegn
og, Verdens Undergang. § 6. Skal disse
deilige Lys vare os Billeder paa, at Gud
er et yndlgt og elskværdigt Lys, og Christus
den allevegne skinnende Retfærdigheds Sol.
§ 1. Foruden det, som i Begyn
delsen af dette Capitel her og der er
talt om Solen og Maanen blandt de
andre Stjerner, ville vi her ogfaatale
noget om Solen og Maanen i Sær
deleshed og for sig selv ; desligeste vise
nogle Lcerdomme og Erindringer,man
kan tage af Sol, Maane og Stjerner.
Fuldkommelig at udrandsage Solens
og Maanens og andre Stjerners Art
er, som og tilforn er vist, over vor
Evne og Formue; at Herren derfor
siger til Job C. 28, 19: Hvor er
den Vei, der som Lyset mon bo ? og
8.33: VeedduHimmelens Skikke?
og langt mere er over vor Evne at
gjM Noget dertil, at det har den
Art. Gud alene maa gjM og bestikke
det, som han og gjFr. Derfor staar
der i den 104de Psalme V. 19, 20:
Han Maanen til bestemte Tider,
Solen veed sin Nedgang. Du
MMet, at det bliver Nat. Et Men
neske kan ikke et grM Groes,
endsige Lys og MMke og andet des
lige. Saa stal vi derfor give Gud al
Mre, ydmyge os under hans Almceg
tighed og prife ham i hans Gjernin
ger. Han gjM Sol og Maane og be
stikker alt det, der stal udrettes ved
dem. Og derfor melder og Mofes i
den fjerde Dags Skabelfe: Gud
sagde: vorde Lys paaHimmelens ud
strakte Befcestning, at gjM Skils
misse imellem Dagen og imellen Nat
ten; og de stal voere til Tegn og til
bestemte Tider, og til Dage og Aar.
Og Gud gjorde de to store Lys : det
store Lys til at regjere Dagen og det
lille Lys til at regjere Natten (1 Mos.
1, 14. 15. 16). Ellers ville vi her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
