Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Om Menneskens Aftperlighed. 4 Bogs
det, at, hvad som er andre Tings Ende
og Fuldkommenhed saavelsom deres
korte Snm og Samling, det maa
vcere ypperligere og fnldkommeligere
end de alle. Blomstere paa Marken
og de grMne Grcesgange og Enge,
som med mange Slags Blomstere og
GrMe ere beprydede, ere herlige;
Trcer i deres Blomster og Frugt og
Skovene, som dermed ere besmykkede,
ere ogsaa yndelige, lystige og herlige.
Himmelen, som ere beprydet med
Sol og Maane ogsaa utallige mauge
skinnende Stjerner, er jo ogsaa saare
herlig, ypperlig og yndeligt, men
efterdi, at al saadan Apperlighed,
Herlighed og Inderlighed er skabt
for Menneskens Skyld, da maa so
Menneskene vcere meget ypperligere,
yndeligere og herligere, scm at ikke
end Solens Herlighed er derimod at
ligne. Ligerviis som det ringeste
Blomsters Deilighed og Herlighed
overgaar Kong Salomons største
Prydelse og Herlighed som vor Herre
Christus siger Matth. 6, 29., saa
overgaar Menneskens Ipperlighed
og Herlighed ikke alene Salomons
udvortesHerlighed,men og alleßlom
fters, Trceers, Enges, ja og Solens
Dpperlighed og Herlighed. Saadan
Menneskens Ipperlighed for de andre
Kreature sees ogsaa, idet maubetrag
ter og grandgiveligen anseer Men
neskens Sjcel. Og kan Sjcelens Dei
lighed, Herlighed og Iyperlighed
blandt andet kjendes af det menneske
lige Legems deilige Skikkelse, fom
sees klarligt, naar vi beskue og give
Agt paa et deiligt og velskikket Men
neske, hvis stjMne og ypperlige Ge
stalt vender Alles Me til sig. Ef
efterdi Legemet, som har sin Gestalt
af Sjcelen, fom deri bor og er Sjce
lens Huus og Bolig, er faa stjMt,
yndeligt og herligt, da maa og Sjce
len selv, som deri bor, ogsaa vcere
saare Ypperlig, stjM og herlig; thi
for en stjM og herlig Gjcest har og
Skaberen bygget et stjMt og herligt
Huus. Saa bevises ogsaa den men
neskelige Naturs Herlighed og Ipper
lighed af Stedet, hvor Gud fra ftrst
af fatte Menneskene, nemlig i Pa
radiis, hvilket var en Have med al
Lyst og Glcede, og hvorimod al den
ne Verden med sin Deilighed er in
tet at agte. Dersom Stedet derfor,
paa hvilketMmnestenebleve ftrst satte
af Gud, var faa stjM, herlig og yp
perlig, hvor meget herligere og yp
perligere maa da den vcere, for hvis
Skyld famme Sted var stabl og
plantet. Man kan og deraf mcerke
den menneskelige Naturs Ipperlig
hed, at de hellige Engle ere af Gud
bestikket til Menneskets Tjeneste og
Baretcegt; thi Propheten siger: Her
rens Engel leirer sig trindt omkring
dem, som ham frygte (Pf. 34, 8).
tz 2. Det famme sees ogfaa as
Menneskenes Skabelse. Thi Gud
skabte Mennesteue efter sit Billede,
og, der han vilde stabe Mennesteue,
raadslog hau derom, og den hellige
Trefoldighed fagde ved sig felv : Lader
os gjMe et Menneske i vort Billede,
efter vor Lignelfe (1 Mos. 1, 26).
Det er ikke en ringe Sag, at Gud
saaledes raadslog, der han vilde stabe
Menneskene, og at Menestene derfor
ere skabte ved Guds scerdeles og syn
derlige Raad. Eia! hvilket et herligt
Raadslag maa dette have vceret. Eia!
hvilken Ipperlighed ug Herlighed i
Menneskens Natur og Skabelse maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
